15 dec 2015 Stort julestævne i Nordjylland
Onsdag i uge 50 afholdt Terndrup og Skørping Skole deres halvårlige dyst om at være bedst i skoleskak. Udover selve kampen om at vinde, var der dømt julehygge for alle pengene. Der var æbleskiver, frugt og drikke ad libitum til alle børnene.
De to skoleskakklubber dyster hvert halve år, og om efteråret spilles der på Skørping Skole, og om foråret på når sæsonen afsluttes er det Terndrup Skole der stiller med lokaler.
Begge skoleskakklubber har mange spillere, og i år deltog ikke mindre end 15 hold med hver 4 spillere. De 60 spillere mødte alle forventningsfulde op til dysterne, nogle for at få revanche for et måske tabt parti i foråret, andre for at forsøge at gentage en gevinst, men fælles for alle møder man op med stor entusiasme, og glæde ved at spille skak.
Børnene fra Terndrup ledes af Rasmus Thor Kristiansen og Hans Andersen, og fra Skørping er det Inger Søndergaard og Sven Erik Østergaard der trækker læsset.
At alle ikke er rene skaknørder kan høres på lyden mellem runderne, hvor lyden nåede op adskillige decibel. Når kampene startede var der dog ro, og man ønskede hinanden en god kamp.
Længe varede det ikke før de første partier var afsluttet og en stille diskuteren om partiet begyndte. “Du kunne også have spillet sådan, eller sådan”, “Nej jeg kunne ikke, for så kunne du spille et helt andet træk”. Således gik snakken og det hyggelige samvær hele eftermiddagen.
Ved 16 tiden havde man fundet årets vindere, og vinder i bedste gruppe blev Terndrup Skoleskak med hele 15 point af 16 mulige.
Stort tillykke til dem. På 2. pladsen scorede Skørping 1 11½ point og på 3. pladsen kom igen et Terndrup hold med 10 point.
Tak til Niels Christian Davidsen for den fine beretning.
Se alle medlemsskoler i din kreds og følg i skoleskakkens aktiviteter på skoleskak.dk/kalender eller facebook.com/skoleskak.
Spørgsmål? Kontakt din lokale skoleskakkreds nordjylland@skoleskak.dk / 3049 0580.