Skoleskakrejsen

FRA ILDSJÆL TIL UNDERVISNINGSTEAM

Det er en succes, at skoleskak er spiret nedefra, og via engagerede ildsjæle nu har nået hver tredje folkeskole i Danmark. Samtidig er ildsjæletilgangen dog skoleskakkens største akilleshæl, når fantastiske læringstilbud står og falder med enkeltpersoner.

 

Med Skoleskakrejsen er det ambitionen, at læringsaktiviteterne på de lokale skoler forankres hos bæredygtige undervisningsteams. Her bliver ildsjælen det faglige fyrtårn, der inspirerer og leder teamet. Det skal sikre, at eleverne oplever øget læringseffekt i de tusindvis af timer, skolerne allerede anvender på skoleskak i dag, og at skolerne fortsat har systematiske skoleskakaktiviteter for eleverne om 2, 5 og 10 år.

HVOR ER I PÅ SKOLESKAKREJSEN?

De vigtigste elementer på Skoleskakrejsen er deltagelse på Skolernes Skakdag®, uddannelse af undervisere (bl.a. på Skoleskaklærer-uddannelsen®), obligatoriske skemalagte lektioner, og at skoleskak anvendes som en systematisk læringsmetode på skolen.

 

Hvor er I på Skoleskakrejsen på din skole? Sørg for, at jeres næste træk bliver det rigtige. Tag kontakt til Dansk Skoleskak og få gratis info og rådgivning.

 

Kontakt laer@skoleskak.dk / +45 3049 0580

Live Chat