
Skoleskak er en evidensbaseret metode i arbejdet med faglige, sociale og personlige kompetencer. Forskning fra flere lande, herunder Danmark, har bl.a. vist, at skoleskak styrker børn og unges motivation for matematik og naturfag, øger læse- og sprogforståelse, koncentration, problemløsning, uddannelsesmuligheder samt kritisk og kreativ tænkning. Nye analyser peger på, at skoleskak også bidrager til en roligere skole med færre konflikter, flere sociale relationer og lavere elevfravær.
Ved skakbrættet mødes elever på tværs af køn, alder og baggrund, og det skaber nye sociale bånd og fællesskaber og er dermed aktivt med til at understøtte en skole hvor flere trives og lærer. I Dansk Skoleskak tror vi på at læring via leg har en afgørende plads i undervisningen og er derfor en del af DNA’et i de mentalt sunde – og ikke mindst analoge – læringsaktiviteter med skoleskak.
Se en oversigt over studier i Danmark, Tyskland, Sverige, Skotland og USA
Læs samlingen af undersøgelser og artikler om skak og uddannelse: ‘The Benefits of Chess in Education‘.

I en undersøgelse fra 2023 svarede skoler med skoleskak, at de så tydelige effekter af systematisk skoleskak. De adspurgte var underviserne som står tættest på børnene i klasselokalerne, og de svarede, at de i gennemsnit oplevede 29 % færre konflikter, 37 % mere ro i klassen, 30 % flere sociale bånd mellem eleverne og faktisk også 20 % mindre fravær. Skoleskak skaber altså, ifølge underviserne, målbare forbedringer på en række af de allervigtigste parametre for elevernes trivsel.
Læs undersøgelsens analysenotat her
For os er skoleskak en kæmpe succes! Det giver en roligere skole med færre konflikter.
- Erik Mønster, Skoleleder i Odder Kommune


Trygfondens Børneforskningscenter lavede i 2013 Aarhus-undersøgelsen, som fandt at elever, som fik erstattet en ugentlig matematiktime med Dansk Skoleskaks SKAK+MAT®-program, gik frem med 1/3 i matematik end de elever, der modtog almindelig matematikundervisning.
Undersøgelsen fandt samtidig en betydelig effekt for dem, der har det svært eller ofte keder sig i skolen. Det var et lodtrækningsstudie med indsats/kontrolklasser, der er publiceret internationalt.
Undersøgelsens resultater er publiceret i det internationale tidsskrift PLOS ONE: “Your Move: The effect of chess in mathematics test scores”
Elever, der modtog SKAK+MAT®-undervisning, klarede sig markant bedre i eftertests end de, der modtog almindelig matematikundervisning.
SKAK+MAT®-undervisningen gav, hvad der svarer til en tredjedel skoleårs ekstra matematikundervisning i 3. klasse.
SKAK+MAT®-undervisningen forbedrede elevernes matematiske kompetencer, uanset deres niveau inden undersøgelsen blev igangsat.
Særligt drengene, der normalt betragtes som de sværeste at motivere i skolen, havde gavn af SKAK+MAT®-undervisningen.

I 2023 evaluerede Epinion Dansk Skoleskaks læringsprogram HPS – Hjernen på skemaet®, der arbejder med børn og unge i specialklassers mentale sundhed og trivsel gennem skoleskak. Evalueringen viste, at HPS-programmet havde en positiv indvirkning på elevernes forståelse af mental sundhed, kognitive og sociale færdigheder og at de med HPS, blev bedre til at anerkende og tolerere hinanden, hjælpe og at passe på hinandens ting samt omgås med høflighed og respekt.
Tal fra rapporten viser bl.a. at:
♞ HPS – Hjernen på skemaet® er et effektivt redskab, som har skabt positive forandringer blandt mange af de elever, der har deltaget i indsatsen.
♞ 76 % af undervisernes svar angiver, at HPS – Hjernen på skemaet® har bidraget til at flytte elevernes opfattelse af, hvad de kan.
♞ HPS – Hjernen på skemaet® skaber succesoplevelser for en lang række elever og kan nemt tilpasses den enkelte elevs niveau.



I perioden 2018-2020 fulgte Christian Quvang, forsker og docent ved UC SYD, indsatsen SFA – Skoleskak For Alle® tæt med henblik på at undersøge, hvad skoleskak kan, når vi snakker inklusion af børn med diagnoser. Forskningen viste, at skoleskak især kan hjælpe børn inden for autismespektret og/eller børn med kognitive udfordringer.
Hovedfundene i forskningsrapporten var:
♜ SFA understøtter social inklusion og giver børn med særlige behov/i udsatte positioner og med udfordringer af forskellig slags, adgang til fællesskaber, de ellers ikke ville have fået. Det bekræftes af såvel børnene selv, som skakundervisere og ledere.
♜ Skoleskak bliver et brud på de krav, kernemålgruppen ellers møder i skolen. SFA er derfor en vej til deltagelse i klassen og skolens fællesskaber, når andre i klassen opdager, at man faktisk kan noget. Det booster børns selvværd, inklusion understøttes, og skolen får en særlig profil.
♜ SFA understøtter elevernes evne til at tænke og bedre forstå, hvilke aktive elementer og ingredienser, der skal mobiliseres for at løse en opgave.
Quvang præsenterede sin nye forskning til Dansk Skoleskaks Nationale Vidensdag 2020, som du kan se her. Det bragte TV AVISEN flere indslag om.


EVA – Danmarks Evalueringsinstitut undersøgte i 2022-2025 læringsprogrammet FGU-MOVES®, målrettet FGU-institutionerne, hvor mange unge har et højt skolefravær med et landsgns. på 23,66 % i 2024. EVA fandt at unge, der deltog i FGU-MOVES® oplevede en tydelig positiv effekt især ift. glæde og engagement i matematik
Undersøgelsen viste bl.a.:
♟️ 67 % synes, at det er sjovere at deltage i matematiktimerne, når FGU-MOVES® er på skemaet.
♟️ 55 % synes, at skoleskak gør matematik lettere at forstå.
♟️ 69 % synes at de er blevet bedre til at koncentrere sig, efter de er begyndt at deltage i FGU-MOVES®.


Damvad Analytics gennemførte i 2021 et studie på vegne af Dansk Skoleskak med støtte fra Dansk Industri, hvor de satte tal på de potentielle samfundsøkonomiske gevinster ved nationalt at benytte systematisk skoleskak i en time om ugen i fx 1. klasse. De fandt samfundsøkonomiske gevinster på op til 1 mia. kr. foruden fremtidige faldende udgifter forbundet med mindre kriminalitet, bedre inklusion mm.
Helt forsimplet var konklusionen:
Skoleskak forbedrer kognitive evner, herunder matematik ➡️ Øgede matematiske kompetencer bidrager til, at flere unge gennemfører et
uddannelsesforløb. ➡️ Højere uddannelsesniveau giver flere en højere livsindkomst og lavere ledighedsgrad ➕ Flere unge i uddannelse reducerer kriminalitet blandt unge.
Læs hele analysen.
En times skoleskak om ugen giver en stor samfundsøkonomisk gevinst.
Kontaktperson Peter Sonne-Holm, Director i Damvad Analytics, +45 2819 7381.


Af Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik ses bl.a. elevfraværet på de enkelte skoler. Sammenholdes deres tal med Dansk Skoleskaks medlemsskoler, ses at det gennemsnitlige elevfravær på skoler MED skoleskak er lavere end på skoler UDEN skoleskak.
Tal for skoleåret 2023/24 viste fx at elevfraværet på skoler MED skoleskak var 0,45 procentpoint lavere, end på skoler UDEN skoleskak. Forskellen er statistisk signifikant. Men den er ikke kun statistisk signifikant, den er også substantielt signifikant. Med 200 skoledage pr. år svarer det til, at hver elev på skoler MED skoleskak, kommer i skole 0,9 dage mere om året end på skoler UDEN skoleskak. På de 914 skoler uden skoleskak går der ca. 346.900 elever. Med 0,9 flere skoledage pr. år pr. elev bliver det nationalt til over 312.200 ekstra skoledage om året, hvis skoler UDEN skoleskak havde samme fraværsprocent som skoler MED skoleskak.


I 2011 udgav Dansk Skoleskak rapporten ”Skoleskak som forebyggende specialundervisning” med forord af professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund. Rapporten så på hvordan skoleskak kan bidrage til understøttende læringsmiljø, der styrker elevernes faglige og sociale trivsel, så det præventivt afhjælper deres behov for specialundervisning?
Rapporten viste bl.a., at skoleskak i undervisningen øger elevernes selvtillid og sociale kompetencer, og at skoler MED skoleskak fik i gennemsnit 4,8 % højere karakterer end skoler UDEN skoleskak.


Gruppen bidrager med råd og vejledning til læringsindsatser og arbejder for nordisk forskning i børn, læring og skoleskak.
Professorgruppen består af:
Andreas Rasch-Christensen, Ph.D., Head of Research,
VIA University College, Aarhus (DEN) (fraværende på billedet)
Michael Rosholm, Professor,
TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus (DEN)
Mats Ekholm, Professor, Karlstads Universitet (SVE)
Lars Holmstrand, Professor, Linnéuniversitetet, Växjö (SVE)
Gunilla Härnsten, Professor, Linnéuniversitetet, Växjö (SVE)
Hermundur Sigmundsson, Professor, Norwegian University of Science and Technology (NOR) og Faculty of Health Education and Social Work (ISL)
På billedet er også:
Jakob Rathlev, Vicedirektør, AU Forskning
Mads Jacobsen, Generalsekretær, Dansk Skoleskak
