07 mar 2017 Landsfinale underholdning
Landsfinalen i Skolernes Skakdag 2017 nærmer sig med hastige skridt, og det er ikke blot en dag med skoleskak, men også en dag hvor det sociale og oplevelsen er i fokus.
Hos Dansk Skoleskak glæder vi os endnu engang til Landsfinalen. Udover spændende kampe på de sort-hvide felter er der nemlig sørget for god underholdning når X-Factor fænomenet Citybois optræder inden vinderskolen findes.
Hele Danmark lærte Citybois at kende da de deltog i X-Factor 2016, hvor de kom under Blachmanns kyndige vinger.
Tidligere har både Wafande og Jacob Riising underholdt til Landsfinalen i Skolernes Skakdag.
Landsfinalen arrangeres af Dansk Skoleskak og Børnenes Hovedstad, Billund i samarbejde med Politiken og Spar Nord Fonden.
Spørgsmål? Kontakt skakdag@skoleskak.dk / 3049 0580.