Skoleskaklærer-uddannelsen 2015

Skoleskaklærer-uddannelsen 2015

SSLU1Den anerkendte skoleskaklærer-uddannelse løber igen af stablen i foråret 2015. Uddannelsen er de foregående år afholdt med stor succes i blandt andet Aarhus, København, Odense, Aalborg og Herning. Den 26.-27. marts og 23.-24. april er det igen Aarhus og København, der står for skud.

Skoleskaklærer-uddannelse og folkeskolereformen
Uddannelsen er et efteruddannelsestilbud til alle lærere og pædagoger, der ønsker at være en del af en landsdækkende innovativ undervisningsmetode. Efteruddannelsen løber over 2 dage, hvor lærere og pædagoger lærer pædagogiske metoder til undervisning i skoleskak, planlægning af et skoleskak undervisningsforløb og alternative læringsaktiviteter.

Undervisningen bygger på aktiv deltagelse og uddannelsen kræver ikke forhåndskendskab til det kongelige spil. Udover at blive indviet i skakreglerne vil deltagerne også prøve kræfter med aktive skakformer som fx actionskak.

Med efteruddannelsen er deltagerne rustet til at starte skoleskak op på deres skole/SFO, så endnu flere elever kan styrke deres intellektuelle og sociale kompetencer via skoleskak. Det gælder også de elever der kræver en ekstra indsats, da skoleskak samtidig styrker elevernes evne til at koncentrere sig, og derfor med fordel kan bruges som værktøj til forebyggende specialundervisning.

Uddannelsen har høstet stor ros blandt tidligere deltagere, der tæller mere end 450 lærere og pædagoger fra hele landet. Læs folkeskolen.dk’ s anmeldelse af skoleskaklærer-uddannelsen.

Videregående skoleskaklærer-uddannelse
Hvis du allerede har været på skoleskaklærer-uddannelsen kan du få ny inspiration til den fortsatte begejstring og motivation af eleverne. På den videregående skoleskaklærer-uddannelse lærer du om strategi og teknik, undervisning af nye og øvede spillere, forankring, forældreinvolvering, turneringer og meget mere

Følg med på skoleskak.dk/uddannelse og se hvornår der udbydes videregående skoleskaklærer-uddannelser.

Uddannelser bestilles i skakshoppen.

Spørgsmål? Kontakt os på uddannelse@skoleskak.dk og 3049 0580.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat