Skoleskak Mesterskab i Horsens

Skoleskak Mesterskab i Horsens

Horsens skoleskak1Fredag den 17. april 2015 dystede 105 elever fra Langmarkskolen, Horsens Byskole og Stensballeskolen i skoleskak. Turneringen blev afholdt på Langmarkskolen i skoletiden.

Der blev spillet 5 runder med 20. min. til hele partiet og skoleskakspillerne var inddelt i 4 mandshold. Vinderne blev fundet efter flest point i gennemsnit. Efter 5 runder i dyb koncentration løb Horsens Byskole afd. Fussingvej med sejren med et snit på 12 point ud af 15 mulige. På andenpladsen kom Langmarkskolen med 10 points i snit, og tredjepladsen gik til Stensballeskolen med 8 point i snit.

Mesterskabet i skoleskak er arrangeret af Langmarkskolen, Horsens Byskoles tre afdelinger og Stensballeskolen og er et stævne for alle skoler med skoleskak i Horsens Kommune.

Formålet med stævnet er at styrke netværksdannelsen mellem skoleskak-skoler i Horsens, og forhåbentlig gøre stævner, skolerne imellem, til en fast tilbagevendende begivenhed hvert skoleår.

Spørgsmål? Kontakt info@skoleskak.dk / 3049 0580.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat