13 aug 2015 Sahllejren 2015
Mandag den 12. oktober til fredag den 16. oktober indbyder Aarhus Skoleskak for 42. gang til landets hyggeligste skoleskak-lejr i efterårsferien på feriekolonien Sahl beliggende ved Vinderup i det gamle Ringkøbing amt.
På lejren er der plads til 48 deltagere i alderen 8-18 år, der som sædvanlig vil blive styret af en flok erfarne ledere. Lejren vil byde på daglige skoleskak-lektioner i grupper efter spillestyrke, lejrturnering, simultan, lynskak, rundbold, fodbold, bordtennis og meget, meget mere. Igen i år vil der være pigeværelse på lejren.
Prisen for en kanon uges oplevelser er 900 kr. Med i prisen er bustransport Århus-Sahl t/r. Transport til Århus betaler man dog selv.
Tilmelding skal ske skriftligt eller på mail, senest torsdag den 1. oktober til Lisa Havshøj på lisa-havshoj@hotmail.com som i øvrigt har mobil 2083 7584, hvor du også kan høre nærmere.
Ved tilmelding skal du opgive navn, fødselsdato og år, adresse og tlf.nr., skole/skoleskakklub og hvem du evt. gerne vil bo sammen med. Desuden skal du angive, om du ønsker gratis bustransport fra Århus.
Sammen med tilmelding skal de 900 kr. indbetales på reg.nr.: 2375 kontonr.: 0746 888 155 med angivelse af navn.
Traditionen tro besættes pladserne hurtigt, så skynd dig, hvis du vil være helt sikker på at få en plads!