Nye ansigter i skoleskakken

Nye ansigter i skoleskakken

Med begyndelsen af det nye skoleår er ikke mindre end seks nye ansigter at finde i Dansk Skoleskak; fem praktikanter og en fuldtidsansat projektmedarbejder.

På landskontoret i København byder vi først og fremmest velkommen til Jakob Aabling-Thomsen, der er vores nye fuldtidsansatte tovholder på projektet ’Skoleskak på Ø-skoler’. På samme kontor er der kommet en ny praktikantduo i form af Signe Rahn Johansen og Jacob Berg, der begge er humaniora-studerende fra Københavns Universitet. Deres primære opgave er at rekruttere skoler til Skolernes Skakdag, der i 2014 for første gang rammer skolerne øst for Storebælt.

Anne Hjort Olesen, Mads Tudvad og Johanne Friis Pedersen er de tre nye praktikanter på Aarhus-kontoret. Anne er studerende fra Aalborg Universitet og skal primært stå for kredsudvikling. Mads, der læser på Aarhus Universitet, skal hovedsageligt arbejde med ’The Right Move’. Og Johanne fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tager sig af PR- og presse-arbejde.

Vi er meget glade for at kunne byde hver og én af vores nye medarbejdere velkommen til Dansk Skoleskak. Se alle ansatte og praktikanter på skoleskak.dk/kontakt/ansatte.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat