Hold DM i weekenden

Hold DM i weekenden

Det smukkeste træk er at giveFredag d. 4. april går startskuddet til en intensiv weekend, når Skolecenter Jetsmark i Nordjylland afholder Hold-DM i Skoleskak. Der er 44 hold tilmeldt i fem forskellige grupper, som i løbet af weekenden dyster om at blive danmarksmestre i skoleskak.

Der er lagt op til skarp konkurrence mellem de unge skoleskakspillere, når konkurrencen skydes i gang med første runde kort efter ankomst fredag aften. Der spilles 7 – 9 runder, inden vinderne kåres søndag eftermiddag. Der er pokaler til de tre bedste hold i hver gruppe.

Foruden 3 spændende dage med skoleskak byder weekenden også på mange andre spændende aktiviteter. Mellem kampene vil der være mulighed for leg i skolegården, bordtennis, eller bare ren og skær hygge og afslapning. Lørdag aften arrangeres der lynturnering på skolen.

Der er ankomst og indkvartering fredag kl. 17.00 – 17.45.

Stævnet og resultaterne kan følges på holddm.dk

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat