22 nov 2016 Giganternes kamp om VM-titlen
New York danner rammerne om dette års verdensmesterskab i skak, hvor kombattanterne hedder henholdsvis Magnus Carlsen, fra Norge, og Sergey Karjakin, fra Rusland, begge med titlerne stormester.
Den 25 årige Magnus Carlsen har af mange været dømt til at være favorit på forhånd, da han er forsvarende verdensmester og verdenshistoriens højest ratede spiller. Udfordreren, den 26 årige Sergey Karjakin, ligger cirka 100 rating point under, og er af den grund ikke spået de store chancer.
I de forgående syv runder, har de to spillere formået at opnå uafgjorte resultater i alle kampe. Da første kamp i 8. runde også bød på en uafgjort, var der ikke store forventninger til, at den sidste kamp i runden skulle byde på de store overraskelser. Det viste sig dog ikke helt at holde stik.
1.d4 lægger ud
I rundens anden kamp, havde Carlsen de hvide brikker imod Karjakin og startede med at spille 1.d4. Derfra udviklede spillet sig til at blive meget skarpt og gav nogle spændende positioner på brættet.
Efter træk 25 gav computerevalueringen en lille fordel til Carlsen og det så spændende ud. Begge spillere havde deres dronninger og tre officerer, samt nogle bønder til rådighed og skulle få brikkerne til at arbejde sammen. Den store forskel var, at Karjakin havde to springere og et tårn, imens Carlsen havde en springer, en løber og et tårn.
Brikkerne kom til live og der blev spillet taktisk klogt, men ved træk 35 tog spillet en drejning. Carlsen spillede et bondetræk, der viste sig at blive en fatal fejl. Efter det træk var hans eneste mulighed for at få point, at spille efter at få endnu et uafgjort resultat. Ved træk 44 besluttede normanden at han ikke ville spille efter ½ point, men i stedet forsøge at forpurre russernes chance for at vinde.
0-1
8 træk og en masse skarpe udregninger senere, havde den russiske stormester dog vendt spillet til sin fordel og Carlsen opgav partiet.
Den samlede stilling er nu, 4½ point til Karjakin og 3½ point til Carlsen. Det betyder nu, at Magnus er tvunget til at spille offensivt i de resterende kampe, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at bevare pladsen på tronen, hvilket kan betyde større spænding i resten af matcherne.
I dag er der hviledag, men i morgen går det løs igen.
Skal du prøve kræfter med det kongelige spil? Se vores udvalg af skaksæt, skakure, skakbøger og meget mere på Skakshoppen.dk. Al overskud går til Dansk Skoleskaks social- og læringsprojekter.
Læs også om, hvordan du kan hjælpe børn og unge til et liv med leg og læring med skoleskak.
Spørgsmål? Kontakt Lasse Hagstrøm lasse@skoleskak.dk / 3049 0580.