Er du vores nye medarbejder?

Er du vores nye medarbejder?

Er du en skarp formidler med solid matematikfaglighed og vejledererfaring? Har du en stærk faglighed på specialundervisningsområdet, og kan du se idéen i at bruge skoleskak til at styrke inklusion og trivsel?

Hos Dansk Skoleskak søger vi speciallæringskonsulenter, der skal udvikle læringskoncepter, målrettet specialundervisning samt undervise lærere og pædagoger i anvendelsen af skoleskak i specialundervisningen. Derudover søger vi en seniorlæringskonsulent, der, sammen med det øvrige læringsteam, skal videreudvikle vores SKAK+MAT®-koncept samt udforme digitale læringsmaterialer.

Send os din korte, motiverede ansøgning senest den 18. januar kl. 12.00.

VIL DU MED PÅ REJSEN?

600 skoler, 1.920 lærere/pædagoger og 50.000 elever er allerede med, og flere står på spring.

Dansk Skoleskak leverer hele ‘læringspakken’ til skoler og kommuner i hele landet:

  • Uddannelse
  • Læringskoncepter
  • Materialer
  • Online læringsplatforme
  • Rådgivning
  • Læringsaktiviteter

VI SØGER EN, DER

  • Har en lærerbaggrund eller anden undervisnings-/vejledererfaring.
  • Har erfaring med undervisning i matematik eller specialundervisning.
  • Har gode IT-kundskaber.
  • Er struktureret, initiativrig og en ambitiøs holdspiller, der trives med ansvar.
  • Er en god kollega – også når der er travlt, og det hele går lidt stærkt.

VI TILBYDER

  • En unik stilling i en dynamisk og agil læringsorganisation under udvikling
  • Udfordrende og spændende arbejdsopgaver
  • Ansvar og store udviklingsmuligheder
  • Kompetente og engagerede kolleger, glæder sig til at byde dig velkommen

LÆS STILLINGSOPSLAGET

OM OS

Dansk Skoleskak arbejder for at styrke børn og unges faglige og sociale udvikling, så flere får et liv med leg, læring og uddannelse. Dansk Skoleskak er startet i 1960 af skoleledere, -lærere og -elever, og 50.000 elever fra mere end 600 skoler er i dag aktive i skoleskak. Dansk Skoleskak har den nationale kompetence inden for skoleskak og rådgiver kommuner og skoler i at anvende skoleskak som systematisk undervisningsmetode, fx via det evidensbaserede læringskoncept, SKAK+MAT®, hvis læringseffekter er undersøgt og formidlet internationalt. Dansk Skoleskak står bag Skolernes Skakdag®, Skoleskaklærer-uddannelsen® og Skakshoppen.dk, der forsyner skoler og elever med skakmaterialer og koncepter. Se mere på Skoleskak.dk.

SPØRGSMÅL?

Kontakt programleder, Mikkel Nørgaard, mikkel@skoleskak.dk / 2984 9874.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat