DM i Skoleskak 2005 – 26.-27. november 2005

DM i Skoleskak 2005 – 26.-27. november 2005

Velkommen til www.skoleskak.dk/dm2005. Her er samlet alle relevante oplysninger om ‘Danmarksmesterskabet i skoleskak 2005’ der afholdes på Abildgaardskolen, Gillestedvej 15, 5240 Odense NØ i Odense.Der er gratis entre hele weekenden – tilskuere er hjertelig velkommen.
Medier bedes kontakte presseansvarlig Mads Jacobsen (Mob.: 2240 1488).

Se tilmeldingerne til DM i Skoleskak 2005 Se indbydelsen til mesterskabet (pdf)

Se Foto 1Foto 2 og Foto 3Foto 4 af DM vinderne!

Hør omtale af skoleskak i radioavisen. Se Tv2fyns indslag fra DM i skoleskak 2005

Besøg skoleskak.dk :: Dansk Skole Skak - skak for alle børn!
DM 2005 A: B: C: D: E: F: Andre Links
Vores blad!
Støt med en gave – spar i skat
Tidligere DM’er: 2003 og 2004
Bestil info om opstart af skoleskak
Dansk Skole Skaks butik
Stillinger efter… 8. runde 8. runde 8. runde 8. runde 8. runde 9. runde
Rundetavler 8. runde 8. runde 8. runde 8. runde 8. runde 9. runde

Mandag kl. 22:00
Se Tv2fyns indslag fra DM i skoleskak 2005

DM i Lynskak, afviklet lørdag aften

A: 1. Jacob V. Glud, 7/7, 2. Bjarke Andreasen, 5/7, 3. Rasmus Lund Petersen, 4½/7
B: 1. Michael N’guen, 6½/7, 2. Peter Grove, 5½/7, Asbjørn Korsholm, 4½/7.
C: 1. Alexei Hansen, 7/7, 2. Dara Akdag, 5/7, 3. Esben Nicolaisen 5/7.
D: 1. Tobias Bøje, 7/7, 2. Frederik Jessen, 6/7, 3. Christoffer Ellegaard Christensen 5/7.
E: 1. Michael Vesterli, 6½/7, 2. Simon Ellegaard Christensen 6/7, 3. Michael Poulsen, 4½/7.
F: 1. Tobias Juul, 5/5, 2. Mikkel Kofed, 4/5, 3. Rasmus Thøgersen 3/5.

Søndag kl. 20:00
Så kom billederne af vinderne på siden.

Desværre er de ikke i specielt god kvalitet, så jer der har taget billeder af vinderne, må meget gerne kontakte blad@skoleskak.dk, da vi ellers ikke kan bringe billeder i god kvalitet i næste nr. af ‘Skole Skak’. Tak!

Søndag kl. 19:15
Vi håber at alle deltagere er ved at være kommet godt hjem – også de der skulle helt til Bornholm!

Tv2Fyn og den lokale tvstation ITV var forbi i weekenden, og indslaget på Tv2Fyn vises i morgen kl. 1930 i programmet “Waders og Laksko”. Du vil også kunne se det her på siden, og via skoleskak.dk/presse, hvor vi også viser alle de øvrige tv og radioindslag om skoleskak.

Hør eller genhør omtalen af Dansk Skole Skaks problem med at opnå anerkendelse og økonomiske tilskud, som blev bragt i radioavisen lørdag aften. Hør indslaget her.

Synes du også om det store arbejde som alle Dansk Skole Skaks mange ledere yder hver uge, så ungerne får mulighed for at spille skoleskak og fx deltage i et sådant DM, kan du hjælpe os videre via skoleskak.dk/gave. En gave er på mindst 50 kr., men gerne mere!

Se pressemeddelelsen som netop er udsendt. Bringer din avis eller andet medie noget om skoleskak, så vil vi meget gerne have et praj på mail.

Søndag kl. 16:30
En kæmpe tak til alle der gjorde dette DM til et af de bedste og mest velorganiserede – og ikke mindst med muligheden for løbende at følge ungernes resultater og stillinger via nettet – var tilskuerskaren udvidet med over 500-1000 hver dag. Dejligt!

Billeder via projektor og et kæmpe skakbræt på 8 x 8 meter, der tog imod skoleskakspillerne fra hele landet, så fremstod Abildgaardskolen nærmest hyggelig.

Tak til alle de centrale organisatoriske kræfter: John Dahlberg, hans kone, søn og samlede familie, Jan Kaas, Arne Bech Madsen og alle andre gode fynboer! Henrik Eriksen, Ejnar Johansen, turneringslederne: Leif Jensen, Peter Foslund, Per Bromann, Erik Pontoppidan, Stig Holten og Mogens Keinicke. Lyn og fodboldledere; Bjarne Søndergaard og Peter Radil, internetdækning og projektor: Martin Lind Mortensen, Steffen S. Nielsen, Mikkel Stephensen og Mads Jacobsen.

Feedback – eller hvis der mangler nogle på takkelisten modtages med her.

Og selvfølgelig også en tak og stor tanke til alle jer skoleskakledere, hvis fortjeneste det er, at ungerne kan spille skoleskak! Også tak til familie, interesserede der kiggede forbi og sluttelig til jer spillere der sled brætterne i endnu et intens døgn i Odense. Så mangler der vist ingen;-)

Vinderne af de forskellige aldersgrupper ved DM i skoleskak 2005 blev:

A: 1. Jakob Vang Glud, Hinnerup Skoleskak, Århus Amtskommune 7.0 31.0/ 35.0/ 39.0
B: 1. Jens Olaf S. Fogh, Mårslet Skoleskak, Århus Amtskommune 7.0 29.5/ 32.5/ 35.5
C: 1. Morten Storgaard, Herning Skoleskak, Ringkøbing Amtskommune 8.0 32.0/ 36.0/ 40.0
D: 1. Christoffer Ellegård Christensen, Tornved Junior Afd. 7.0 32.5/ 37.0/ 40.0
E: 1. Mads Andersen, Morten Brørup Skolen, Århus Amtskommune 7.0 31.5/ 35.5/ 39.5
F: 1. Tobias Juul Madsen, Struer FriskoleSkak 9.0 39.0/ 43.0/ 46.0

Søndag kl. 13:10
Slutstillingerne kan nu ses ovenfor.

Søndag kl. 12:50
Nyhederne her er ikke helt fulgt med opdateringen, men resultaterne ses ovenfor.

Lørdag kl. 21:40
Hør om DM i skoleskak i radioavisen. lørdag kl. 20. Hør indslaget her.

Lørdag kl. 21:10
Kan du lide det vi laver for de unge skoleskakspillere? Hvis du vil hjælpe skoleskakken i den rigtige retning, har du mulighed for at støtte os med en gave på mindst 50 kr. Selv Told og Skat synes det er en god ide, så gaver over 500 kr. kan trækkes fra i skat. Se mere påskoleskak.dk/gave.

Lørdag kl. 21:00
Nu er dagens stillinger og rundetavler på nettet.

Lørdag kl. 20:00
Alle er nu mætte efter et lækker aftenmåltid med masser af ris, kylling og et kæmpe salatbord. Og kære forældre der følger med… flere af jeres poder spiste faktisk af salatbordet! Måske var det for at få energi til aftens mange arrangementer, fx DM i lynskak som netop nu er i gang i alle grupper.

Lørdag kl. 17:36
Så er der billeder fra lørdagen. Se Foto 1Foto 2 og Foto 3.

Lørdag kl. 17:00
Rundetavler og stillinger opdateres løbende. Projektoren kører i aulaen med billeder taget under arrangementet. Vi bringer forhåbentligt snart billeder her på siden også.

Fredag kl. 16:30
DM i skoleskak er omtalt af Ritzau, og citeret i dagens udgave af URBAN og MetoXpress. Er skoleskakken omtalt i andre medier, så giv os gerne et praj her.

Både tv og aviser har meldt deres ankomst i forbindelse med DM stævnet, og desuden vil der være løbende opdatering her på skoleskak.dk/dm2005.

Fredag den 25. november, 15:00
Lørdag kl. 15:00 afholder forretningsudvalget og repræsentanter og Amtslederne møde, hvor et udkast til nye vedtægter skal behandles. Det sker i forlængelse af den udsendte indkaldelse af 2. november til ekstraordinært Landsudvalgsmøde. På mødet vil der endvidere være en præsentation af 4 mulige fremtidsscenarier for Dansk Skole Skak.

Det præcise lokale hvor mødet afholdes i, oplyses ved ankomsten til Odense. Mødet forventes at vare 1-1½ time.

Tirsdag den 22. november, 22:25
Det er allerede på lørdag at DM i skoleskak bliver skudt igang. Vi satser igen på løbende dækning af arrangementet, med billeder og resultater her på siden (hvis teknikken vil).

Se de samlede tilmeldinger til DM i Skoleskak 2005

Hent Pressemeddelelse om DM i skoleskak 2005

Du kan læse mere om os på skoleskak.dk og evt. støtte skoleskakarbejdet, og tilmed slippe billigere i skat, fordi formålet er så godt;-) Se mere på skoleskak.dk/gave.

Program Lørdag
Ankomst 12.30
Velkomst 12.45 – 13.00
1. runde 13.00 – 14.00
2. runde 14.15 – 15.15
3. runde 15.30 – 16.30
4. runde 16.45 – 17.45
5. runde 18.00 – 19.00
Aftensmad 18.15 – 19.30
Lyn-DM, sport 19.45 – 21.30
Program Søndag
Morgenmad 07.30 – 08.45
6. runde 08.45 – 09.45
7. runde 10.00 – 11.00
8. runde 11.15 – 12.15
Middagsmad 11.30 – 13.00
Præmieuddeling 13.00 – 13.30
Stævne slut 13.30

.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat