Dansk Skoleskak og Aarhus Kommune inviterer til kommunestævne i skoleskak. Stævnet er åbent for medlemsskoler og både unge fra almenklasser og særlige undervisningstilbud der kender brikkernes gang kan deltage, når vi spiller hjernen stærk – sammen!
På spillestedet viser en storskærm hvor eleverne skal sidde i 1. runde (brætnr. og farve). Der er diplomer til alle deltagere og en vandrepokal til bedste skole.
I stævnet dyster unge også om kvalifikation til DM & Læringsfestival 2024.
TILMELDING – FLERE DEADLINES
Tilmelding sker via Mit.skoleskak.dk
9 dage før stævnet skal skoleskaklederen tilmelde eleverne via Mit.Skoleskak.dk > APP. Forinden har skoleskaklederen samlet al information på de elever, der gerne vil deltage.
7 dage før stævnet kan skoleskaklederen se om evt. ekstra elever fra ventelisten har fået plads.
1 time før stævnet starter tjekker skoleskaklederen ind og bekræfter deltagere og afmelder evt. fraværende elever.
Vejledning til tilmelding af stævne
SPØRGSMÅL
Se hvordan stævnet fungerer via Skoleskak.dk/sft eller kontakt sft@skoleskak.dk / 3049 0580.
Læs her om undervisernes rolle i forbindelse med stævnet
TAK
Kommunestævnet afholdes med støtte fra Aarhus Kommune
Download hele invitation