04 mar TRAMPER STIER SAMMEN
Når skoleskakgnisten først er tændt, følger den ofte med en ildsjæl, når de skifter skole og starter en skoleskak op det nye sted. Ronni Jennum er faglig leder på Grønnemose Skole i Søborg og arbejder primært med elever på autismespektret i skolens gruppeordning. På sin tidligere skole var han en del af indsatsen HPS – Hjernen På Skemaet®, hvor temaer som deltagelsesmuligheder, trivsel og styrkede sociale færdigheder straks fik pæren til at lyse. Da han flyttede til Grønnemose, var det derfor en no-brainer, at skolen skulle investere i skoleskak for at give plads til spilbaseret læring og et fælles sprog for trivsel og læring. Grønnemose Skole har i 2025 uddannet 23 undervisere i HPS – Hjernen På Skemaet® gennem lokale kompetenceudviklingsforløb, og vi har i den forbindelse talt med Ronni om hans erfaringer med HPS og hans ambitioner for skoleskak på skolen.
HVORDAN STARTEDE DU MED SKOLESKAK?
Min indgang til skoleskak har været gennem HPS – Hjernen På Skemaet® på min tidligere skole, da jeg gerne ville arbejde med det sociale område gennem spilbaseret læring. Det synes jeg var rigtig interessant, hvordan man kunne arbejde med sociale kompetencer gennem spil og samvær og samtidig få spillet hjernen stærk.
HVORDAN BRUGER I SKOLESKAK PÅ GRØNNEMOSE SKOLE?
Som skole har vi brugt skoleskak i mange år, hvor vi har uddannet PLAYMASTERS® og lavet diverse skoleskakaktiviteter, men nu har vi fokuseret brugen af skoleskak mod deltagelsesmuligheder for alle. Vi har også arbejdet med en anden vigtig problemstilling om, hvordan man arbejder med fx mentalisering og lignende kompetencer. Det kan nemlig være en udfordring for mange undervisere at skabe et sprog, der kan bruges som en fælles tredje.
Derfor valgte vi sidste år at uddanne 23 undervisere over to omgange i HPS – Hjernen På Skemaet®, hvor tilbagemeldingen var, at HPS-materialet lige præcis var det, de manglede i praksis.
Dem, der bruger det nu, har forpligtet sig til at køre det cirka en gang om ugen. De bruger én lektion om ugen på det, hvor de ’tramper stier’(term der bruges især i forbindelse med nylæring og mestring) og har blandt andet hjerner hængende i klasselokalerne. De siger, at det er et effektivt sprog, som man kan bruge, når man står med et emne, man synes er svært at formidle.
Formålet er i sin essens at styrke elevernes deltagelsesmuligheder og forsøge at lave nye fællesskaber, hvor vi tænker, at flere har mulighed for at lykkes. Der er rigtig mange undervisere, der gerne vil bruge HPS, og der er en stor efterspørgsel på gode værktøjer til, hvordan man får alle med, og hvordan vi kan få et fælles sprog for noget, som kan være rigtig svært at have et sprog for. Det føler vi HPS – Hjernen På Skemaet® giver for os.
HVAD HÅBER I, SKOLESKAKKEN KAN GØRE FOR ELEVERNE?
Vores forhåbning er, at vi kan få et lidt mere procesorienteret sprog omkring læring, hvor vi bruger det til at ’trampe stier.’
Det skal virke som et sprog, der kan bruges på tværs af diverse sociale aktiviteter. Det skal kunne bruges i dansk, matematik og så også i fritiden bl.a. i SFO’en og klubben. Vi håber, at sproget skal kunne omfavne de udfordringer, der kan være, når man leger sammen, misforstår hinanden eller har konflikter. Det er de greb, der er inde i HPS – Hjernen På Skemaet® omkring mentalisering og at trampe stier, man skal kunne trække på. På den måde bliver det også et fælles referenceunivers for både medarbejdere og elever.
HVAD SYNES DU, SKOLESKAK KAN?
Skoleskak har didaktiseret noget materiale, som måske ligger lidt uden for det normale, som man arbejder med som lærerpædagog. Her arbejder man med det neuropsykologiske og neuropædagogiske område, omsat til nogle aktiviteter, der er i børnehøjde, og med et sprog, som både medarbejdere og unge kan bruge. Og den bro kan være svær at bygge selv. Man får altså en introduktion til et univers, som man ret let har adgang til og kan trække på.
Alle kan godt se dele af hele det neuropsykologiske område, men det kan være svært at omsætte til konkrete aktiviteter selv. Og med skoleskak og HPS – Hjernen På Skemaet® får man omsat det til noget, man let kan gå i gang med.
Det interessante er jo, at det ikke handler om skakkompetencer. Det synes jeg, er den helt store styrke ved lige præcis det materiale. At man også bliver bedre til skakspillet, er jo bare en gevinst.
HVAD ER SKOLESKAKKENS FREMTID PÅ GRØNNEMOSE SKOLE?
Forhåbningen og ambitionen er, at HPS – Hjernen På Skemaet® skal indgå som en aktiv forebyggende indsats, hvor man arbejder med materialet for at få alle til at kunne være en del af et fællesskab, men også så alle får et sprog og blik for de sociale rum og de sociale kompetencer det skaber. Vi håber at kunne bruge skakspillet som samlingspunkt, hvor der kan spilles på klasseniveau, årgangsniveau, skoleniveau, tværkommunalt og så selvfølgelig også til Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag®.
På den måde bliver skoleskakuniverset rammen for nogle aktiviteter, som alle kan være en del af. Man kan lave brobygning mellem nogle universer på tværs af special- og almenområdet. Der er en forudsigelighed, og der er noget, der kan øves og trænes i et fælles rum.
Tak til Ronni for en spændende samtale.
LOKAL KOMPETENCEUDVIKLING
Dansk Skoleskak tilbyder lokal kompetenceudvikling inden for læringsprogrammerne HPS – Hjernen På Skemaet®, der fokuserer på mental sundhed for særligt specialelever, SFA – Skoleskak For Alle®, der arbejder med brobygning mellem almen og special, og SKAK+MAT®, der tilføjer en legende tilgang til matematikundervisningen.
Kunne I tænke jer lokal kompetenceudvikling med skoleskak? Skriv til laer@skoleskak.dk.
