29 nov 2014 DM & Læringsfestival – tak for i år
DM i Skoleskak & Læringsfestivalen er vel overstået. Den sidste dag bød på spændende partier, og alle børnene kæmpede til sidste træk.
Pressemeddelelse: Nye Danmarksmestre i skoleskak 2014.
Et stort tillykke til vinderne:
Gruppe A
Nr. 1: Viktor Nielsen (Københavns Kredsen)
Nr. 2: Rasmus Thøgersen (Viborg Kredsen)
Nr. 3: Jens Ramsdal (Aarhus Kredsen)
Gruppe B
Nr. 1: Jesper Thybo (Viborg Kredsen)
Nr. 2: Mikkel Manosri Jacobsen (Københavns Kredsen)
Nr. 3: Troels Bækgård Andersen (Roskilde Kredsen)
Gruppe C
Nr. 1: Bjarke Kristensen (Vestsjællands Kredsen)
Nr. 2: Sophus Mechlenburg Møller (Fyns Kredsen)
Nr. 3: Arthur Berg (Københavns Kredsen)
Gruppe D
Nr. 1: Filip Boe Olsen (Aarhus Kredsen)
Nr. 2: Nicolai Kistrup (Københavns Kredsen)
Nr. 3: Jacob Kryger Dyekjær (Aarhus Kredsen)
Gruppe E
Nr. 1: Jonas Bjerre (Aarhus Kredsen)
Nr. 2: Nienke van den Brink (Københavns Kredsen)
Nr. 3: Kishichiro Komatsu Kræmmer (Københavns Kredsen)
Gruppe F
Nr. 1: Albert Mechlenburg Møller (Fyns Kredsen)
Nr. 2: Ture Jungberg Nielsen (Nordjyllands Kredsen)
Nr. 3: Marius Bøss Sørensen (Viborg Kredsen)
Som en særlig tilføjelse til DM-turneringen vandt Vejle Kredsen en flot vandrepokal som den kreds der scorede flest point.
Fredagen bød på DM i Lyn imens DM-turneringen blev skudt i gang lørdag med velkomst ved Svendborgs borgmester, Lars Erik Hornemann. Hele weekenden har mere end 300 glade elever, forældre, lærere og pædagoger deltaget i en hårrejsende skoleskakturnering og spændende lærings-workshops. Her var især Stormester Peptalk med Curt Hansen populært, og mange deltog engageret i SKAK+MAT og den nyeste forskning. Børnene deltog koncentreret i at teste det nye Play!-site til tablets og mobil. En spændende weekend i skoleskakkens tegn blev rundet af med en
Se alle resultater nedenfor, og se billeder af vinderne på facebook.com/skoleskak.
Program :: Reglement :: Se tilmeldte
Stilling
A-gruppen
B-gruppen
C-gruppen
D-gruppen
E-gruppen
F-gruppen
Resultater
A-gruppen
B-gruppen
C-gruppen
D-gruppen
E-gruppen
F-gruppen
Vinderne fra DM i Lyn
Skoleskakkens Læringsfestival og DM i Skoleskak 2014 blev fredag aften skudt i gang med DM i Lyn.
Mange børn og forældre mødte fredag op på Den Frie Lærerskole i Ollerup på Sydfyn. Efter indcheckning rundt omkring på skolen, var der fælles aftensmad i kantinen. Godt mætte og klar til kamp satte børnene sig til brætterne til en lyn-match.
Der blev kæmpet hurtigt og nådesløst på den sort-hvide slagmark, men kun de hurtigste kunne vinde titlen som DM i lyn-skak.
Vinderne af lyn-matchen er:
A – Viktor Nielsen
B – Troels Bækgaard
C – Bjarke Kristensen
D – Filip Boe Olsen
E – Kischihro Kræmmer
F – Sarah Bækgaard
UPDATE om programmet
Når I ankommer til Den Frie Lærerskole (DFL), skal I følge skiltene til tjek-in, hvor vi udleverer festivalarmbånd, madbilletter og hjælper jer med indkvarteringen. Samme sted er der også kiosk, skakshop og information i stueetagen – og så er det lige ved spisesalen. På 1. salen er der Playzone og Forældrecafé.
Fredag byder vi velkommen til 120 børn, voksne og ledere, hvor ca. 50 spillere er med i Lyn-DM i den store spisesal efter aftensmaden. For de, som gerne vil se området, løse opgaver og bevæge sig, er der stjerneløb. Playzonen er også åben. Her kan flyttes brikker på brættet og online, når vi tester beta-udgaven af det nye playsite, som virker på tablets, mobiler mv. Tag evt. din iPad under armen og test det selv. Forældrecaféen er også åben.
Lørdag – efter morgenmad og morgensang ved flaget for de friske – ankommer resten af deltagerne til bl.a. notationsværksted i ‘Musikhuset’ og PEP-talk med stormester Curt Hansen, der fortæller, svarer på spørgsmål og skriver autografer i ‘Foredragssalen’.
Efter frokost er der velkomst v. Svendborgs Borgmester, inden alle skal i gang med at spille i ‘Valhalla’, som skolens store hal hedder.
Om eftermiddagen er der – foruden selve Danmarksmesterskabet – workshops om skak+matematik og spørgetime med formanden for skoleskakken, Jakob Rathlev. Det foregår alt sammen i ‘Musikhuset’. Efter maden har 100 børn og voksne tilmeldt sig en tur i svømmehallen. De tilmeldte deles i to og får en time hver i bassinet. Se din tid i informationen på stedet. Playzonen er åben hele dagen, og det samme er forældrecaféen om aftenen.
Søndag – hvor der igen er sang ved flaget – spilles de sidste runder, mens der er workshop om “den nye skole” efter reformen. Efter frokost er der oprydning og præmieoverrækkelse, inden turen går hjemad.
SÆRLIGT vedr. F-gruppen
“Normalt” spiller F-gruppen 9 runder som beskrevet i reglementet. Det har Dansk Skoleskaks Turneringsudvalg (TU) dispenseret for, så FU-gruppen i år spiller 8 dobbeltrunder og dermed ialt 16 skakkampe. I praksis gøres dette ved, at man spiller to partier imod samme modstander. Parti nr. to afvikles umiddelbart efter afslutningen af det første parti, idet man, efter opsætning af brikkerne, vender brættet og startet parti nr. to med det samme. Hver spiller har 15 minutter pr. parti (skakkamp) i stedet for normalt 25 minutter pr. spiller pr. parti v. 9 runder.
Begrundelsen er, at alle runder derved starte samtidigt i hallen og da F-gruppen samtidigt almindeligvis spiller deres partier færdigt meget hurtigere end de resterende grupper, så når de at få flere skakkampe. Efter DM (hvor hele TU er samlet) evalueres det af TU og diskuteres evt. på den kommende Landsudvalgsmøde til maj.
// De bedste hilsner fra Turneringsudvalget
Lærerstuderende og lokale lærere/pædagoger er meget velkomne på læringsfestivalen.
Festivalpas, der giver adgang til alle festivalens aktiviteter, købes for 100 kr. Alle – både børn og voksne – skal have festivalpas, der giver gratis kaffe/the til de voksne, adgang til DM-turneringen, den superflotte svømmehal på Gymnastikhøjskolen lørdag aften, workshops og meget mere. Ift. sidste år, er prisen for spillerne sat ned, mens alle forældre/søskende/ledere også betaler en “flatrate”, som det er let at administrere.
Læringsfestivalen med DM i Skoleskak støttes af Svendborg Kommune, Udvikling Fyn, Den Faberske Fond og Svendborgs borgmester åbner det hele lørdag.
Indkvartering
Som noget nyt kan du også overnatte på spillestedets værelser. De ældste er med toilet/bad på værelset, mens de nyeste har det på gangen. Vi kan desværre ikke garantere, hvem der får hvad.
Der er tale om almindelige værelser, der normalt anvendes af kursister mv. på Den frie Lærerskole. Det er muligt at vælge enkeltværelse + overnatning i klasselokale, men reelt sove på gulvet på enkeltværelset (fx hvis en voksen + barn er af sted sammen).
Skakshoppen.dk
Skakshoppen – der tilbyder kvalitetsmaterialer til den rigtige pris – og har en stand på Læringsfestivalen, så du kan spare portoen. Et evt. overskud går til start af nye steder med skoleskak. Se udvalget på Skakshoppen.dk.
Tidligere års DM
Har du været med til DM tidligere? Måske du kan finde dig selv i oversigten over tidligere DM’er.
Nordisk Mesterskab 2015
Nordisk Mesterskab i Skoleskak 2015 afholdes på Færøerne i øernes næststørste by, Klaksvik.
Presse
Vær med til at sprede det gode budskab om skoleskak; Hent pressemeddelelsen ‘Unge talenter rykker brikker!‘. Indsæt egne oplysninger og send til lokale medier i dit område.
Spørgsmål?
Kontakt dm2014@skoleskak.dk / 3049 0580.