08 feb 2019 SKOLERNES SKAKDAG 2019 HAR SLÅET REKORD
SKOLERNES SKAKDAG 2019 LAKKER MOD ENDEN
Hele 49.853 elever fra 293 skoler har i dag deltaget i Skolernes Skakdag 2019 – og det er det højeste antal nogensinde. Smartphones og tablets blev for en stund lagt på hylden, og brætter og brikker kom på bordet. Det var dagen, hvor Fortnite blev til Fortknight, og der blev dystet ihærdigt på de sort-hvide felter.
Den officielle åbning foregik på Balsmoseskolen i Egedal Kommune. Formand for Børne- og Undervisningsudvalget i KL, Thomas Gyldal Petersen, var blevet tildelt den ærefulde opgave at åbne dagen, og vanen tro lagde Dansk Skoleskaks maskot Duffy også vejen forbi.
Skolernes Skakdag arrangeres i samarbejde med partnerne Spar Nord Fonden og Politiken, samt sponsorerne GLS, Wulff Morgenthaler, Lasertryk og Parcelfeeder.
Se billeder m.m. fra dagen på facebook.com/skoleskak eller instagram @skoleskak.
PRESSE
Her opdateres løbende presseindslag samt pressemeddelelser m.m.
TV
TV2 NEWS: Live-udsendelse kl. 9.20 fra Balsmoseskolen
TV2 Bornholm: Indslag i 12-nyhederne
TV2 News: News og Co. kl. 17.40
TV Syd: Indslag i Nyheder fra TV Syd kl. 19.30
PRESSEMEDDELELSER
Sendt 4. februar 2019: Fortknight-skak på Skolernes Skakdag
Sendt 8. februar 2019: Da Fortnite blev til Fortknight
Pressemeddelelse til skolen – print selv, udfyld og send til lokale medier.
OM FORTKNIGHT-SKAK
Årets signaturaktivitet er Fortknight-skak, som er inspireret af den digitale landeplage Fortnite. Ganske som i den digitale version kommer stormen og udraderer dele af landkortet – i dette tilfælde skakbrættet. Den, der, efter stormens rasen, har flest springere tilbage, har vundet.
Fortknight-skak er udviklet af Lene Juul Moesgaard, som er skoleskakansvarlig på Skodborg Skole i Vejen Kommune. ‘Knight’ betyder ‘springer’, deraf navnet Fortknight.
Find spilbeskrivelse her og de omtalte hjørnemarkører her.
Læs mere om Skolernes Skakdag på Skolernesskakdag.dk.
Er din skole endnu ikke medlem af Dansk Skoleskak, kan du bestille informationsmateriale om skoleskak her.