
18 maj 2020 National Vidensdag
CORONA KUNNE IKKE SÆTTE NATIONAL VIDENSDAG SKAKMAT
I år afviklede Dansk Skoleskak National Vidensdag online grundet corona. Det satte dog ikke en stopper for et vellykket arrangement med mange tilmeldte og flere spændende oplæg.
Christian Quvang, forsker og docent ved UC SYD, præsenterede sin nye forskning, der viser, at skoleskak især kan hjælpe børn inden for autismespektret og/eller børn med kognitive udfordringer. Det bragte TV AVISEN flere indslag om.
STUDIE 1
Det var første gang, at Dansk Skoleskak afviklede et arrangement af denne størrelse online. Heldigvis forløb arrangementet uden større tekniske problemer. Billederne her i artiklen viser vores Landskontor, eller “Studie 1”, som det var blevet døbt i dagens anledning, hvor slagets gang blev styret fra.

TAK FOR EN GOD DAG
Mange tak til alle, der deltog og var med til at gøre dagen en succes. Særlig tak til oplægsholderne, derudover Christian Quvang, talte Heidi Thamestrup (Landsforeningen Autisme), Bo Stjerne Thomsen (LEGO Foundation), Martin Østergaard Christensen (Børn og Unge, Aarhus Kommune) og Chris Bonnello.
Se eller gense National Vidensdag 2020 HER
I FOKUS
I Dansk Skoleskak fortsætter vi med at klø på for at skabe bedre muligheder for et liv med læring og uddannelse for børn og unge. Læs mere om, hvad vi fokuserer på her.
