Inkluderende læring – skab deltagelsesmuligheder for alle elever

Inkluderende læring – skab deltagelsesmuligheder for alle elever

Skolen skal være for alle. Alligevel oplever mange undervisere og skoleledere, at nogle elever falder udenfor det faglige eller sociale fællesskab. Det kan være børn med koncentrationsudfordringer, særlige behov eller elever, der mangler troen på egne evner.

HVAD ER INKLUDERENDE LÆRING?

Inkluderende læring handler om at skabe rammer, hvor alle elever kan deltage meningsfuldt i undervisningen – uanset fagligt niveau, adfærd eller baggrund. Det kræver pædagogiske greb, der favner forskellighed og samtidig styrker klassens fællesskab.

SKOLESKAK – ET PÆDAGOGISK REDSKAB TIL INKLUSION

Skoleskak giver lærere og pædagoger en konkret metode til at fremme inkluderende læring i praksis. Gennem leg, struktur og hjernegymnastik mødes eleverne i øjenhøjde, og relationer styrkes – uden krav om forudgående faglige færdigheder. Ved skakbrættet er børn simpelthen bare børn.

Læringsprogrammet SFA – Skoleskak For Alle® er udviklet med fokus på inklusion og brobrygning af børn i udsatte positioner – fx med ADHD, ASF eller social usikkerhed – og gør det muligt for alle elever at lykkes i fællesskabet.

Skoleskak er en metode, der samler elever med meget forskellige forudsætninger. Alle kan være med – og det giver både trivsel og faglig ro.
– Underviser i mellemtrinnet, Østjylland

DOKUMENTEREDE RESULTATER

● 30 % flere sociale relationer blandt eleverne

● Op til 29 % færre konflikter i undervisningen

● 76 % af underviserne vurderer, at eleverne får større tro på egne evner

● Inklusionsstyrkelse i både almen og specialpædagogiske rammer

Se dokumentation og casestudier i forskning og dokumentation.

KLAR TIL AT STYRKE INKLUSIONEN PÅ JERES SKOLE?

Se hvordan vi arbejder med trivsel og fællesskab, og hvordan I kan implementere skoleskak som en del af skolens inkluderende strategi.

Læs om afdelingsleder Dennis, der har set en stigning i trivselsmålingerne blandt drenge efter skoleskak kom på skemaet.

Læs om skoleskaksvarlig Vibeke, der konkret har brugt skoleskak som værktøj til at styrke trivslen bland en drengegruppe i 3. klasse.

SKAL DIN SKOLE HAVE SKOLESKAK?

Skoleskak er udbredt på over 550 af landets skoler.

Er din skole ikke medlem? Bestil gratis infomateriale via Skoleskak.dk/info eller book en rådgivningssamtale med en læringskonsulent og få sparring til jeres trivselsarbejde.

Caroline Fredensborg
caroline@skoleskak.dk


Live Chat