12 jun 2025 FÅR ELEVER TÆTTERE PÅ HINANDEN
På Rathlouskolen i Odder har de fået implementeret skoleskak fast på hele mellemtrinet til at styrke trivslen fællesskabet blandt eleverne.
Vi har snakket med skoleskakansvarlig Vibeke Sejrup Madsen om, hvordan skoleskak er blevet integreret i undervisningen, hvilke elementer der bidrager til øget trivsel, og hvordan det blev brugt i en særlig indsats med en drengegruppe fra 3. klasse.
HVORDAN KOM I I GANG MED SKOLESKAK?
Vi startede op med skoleskak, fordi vi godt kunne tænke os at have et trivselsfremmende tiltag på vores mellemtrin. Vi har allerede MOT i udskolingen og Fri for Mobberi i indskolingen, men vi havde ligesom ikke fundet noget til mellemtrinnet endnu. Skoleskak fangede vores interesse med den legende tilgang til læring, spilteori og at være sammen om noget fælles. Vi har spillet skoleskak på skolen før, men denne gang prøvede vi at etablere det mere bredt ved, at vi kom på Skoleskaklærer-uddannelsen® og fik lov til at implementere skoleskak i 4., 5. og 6. klasse.
Som det fungerer nu, bliver eleverne undervist i skoleskak i løbet af efteråret med ti lektioner til hver årgang. På 4. årgang tager vi spillet helt fra start, så alle elever lærer reglerne og brikkernes gang at kende. På 5. og 6. årgang har underviserne frihed til at bryde skoleskakundervisningen lidt op, så de enten kan have skoleskak med en hel årgang sammen, dele det op i drenge og piger eller vælge nogle elever ud og arbejde isoleret med dem.
Vi har haft den tilgang, at vi gerne vil have skoleskak implementeret på mellemtrinet, før vi begynder at udbrede det til de andre årgange. Så kan det forgrene sig videre, når elever, der har haft skoleskak på mellemtrinet, begynder at flytte ud i udskolingen, og når vi er nede i indskolingen og undervise i skoleskak i mindre forløb.
VIL DU FORTÆLLE LIDT OM DIN OPLEVELSE MED DRENGEGRUPPEN FRA 3. KLASSE?
Jamen, det kom sig egentlig af, at min kollega ville have et trivselsforløb i sin 3. klasse, fordi drengene var meget utrygge ved hinanden og havde brug for at blive rystet sammen. Så blev vi enige om, at jeg kom ind og spillede skoleskak med drengene, mens en anden ressourcelærer tog pigerne.
Drengene troede som udgangspunkt, at de bare skulle spille normal skoleskak, men de accepterede løbende præmissen om, at det her var noget andet. Jeg fokuserede meget på minigames, hvor drengene skulle spille sammen på kryds og tværs, og hvor vi så også arbejdede med at give hånd og at se hinanden i øjnene og sådan. Og der var en overvældende positiv respons. Vi kunne til sidst se, at drengene tog de mere dannende aspekter af spillet til sig, og vi skulle ikke hver gang eksplicit sige, de skulle i give hånd osv. De adopterede det lige så langsomt til at blive en del af den måde, de var sammen på, og sidst i forløbet var der ikke nogle indvendinger som ’Det vil jeg ikke’ eller ’Ham kan jeg ikke sammen med’. Drengene var til stede og var sammen i det, og vi så ikke den der utryghed fordi de egentlig bare var fordybede i spillet. Der var en tryghed, en klar rammesætning og et konkret emne at være sammen om. Det var en anden måde at sætte samværet i spil på, fordi de var ligesom sammen om at gøre noget, i stedet for at sætte en masse ord på hvordan de havde det sammen.
Det lykkedes selvfølgelig ikke i starten, men det endte faktisk med, at alle drengene kunne sidde overfor hinanden i et minigame, sige tak for spillet og så gå hen til den næste spiller. De sociale spilleregler var tydelige for dem og så rammesat, at det blev noget, de mestrede og man kunne også se på dem, at de nød det. De sidste par gange i forløbet stillede de selv brætterne frem på bordene, uden at jeg skulle sige noget.
HAR I PLANER OM AT BRUGE SKOLESKAK SOM VÆRKTØJ I FORBINDELSE MED TRIVSEL FREMADRETTET?
Altså det er lige pt kun noget, jeg har på radaren. Jeg har en liste over de ting, som jeg synes kan bruges i trivselssammenhænge, og der kan skoleskak bruges mange steder. Men vi skal også passe på med at gabe over for meget på én gang. Så vil jeg hellere have, at skoleskak bliver efterspurgt end trukket ned over hovedet på folk. Men jeg kan da bestemt se, at skoleskak har en effekt på elevernes trivsel.
HVAD SYNES DU, SKOLESKAK GIVER ELEVERNE?
Jeg synes, det giver dem mange ting. Når man sætter et minigame i gang, så er spillet rammesat, og det er med til at give eleverne noget at være fælles om. De bliver mere ligeværdige, når de sidder ved skakspillet, og det er en aktivitet, der rammer ret bredt blandt eleverne. Jeg går rigtig meget ind for elev-elev læring, og skoleskak er et super redskab, når større elever skal lære de små elever noget. Jeg ser også, at skoleskak stimulerer vores elever med særlige behov og dem, der har en særlige talenter, altså høj intelligens.
HVORDAN SER FREMTIDEN UD FOR SKOLESKAK PÅ RATHLOUSKOLEN?
Vi forsætter helt sikkert med at lave grundig undervisning i 4. klasse, så eleverne kan spille skoleskak som et fællesskab. Ellers planlægger vi flere ting til næste skoleår. Der har været et ønske fra nogle PLAYMASTERS® og udskolingselever om at lave en løbende turnering i udskolingen, som de selv kan administrere, nede på biblioteket. Vi prøver også at sætte et andet initiativ i søen, der skal fokusere på pigerne på mellemtrinnet, som vi kalder ”Dronningerunden”. I og med jeg har samarbejdet med klasselærerne i 5. og 6. klasse, hvor eleverne til tider har opdelte skoleskakhold, har jeg fået øje på, at der er forskel mellem at undervise drenge og piger i skoleskaksammenhæng. Pigerne skaber et rum, der nogle gange er lidt mere stille og ikke så action-præget, men hvor der stadig er fordybelse og lyst til spillet. Og det kræver lidt mere arbejde nogle gange at få de stille piger til at komme ind i skoleskakuniverset. Så vi håber, at Dronningerunden vil kultivere et større pigefællesskab omkring skoleskakken.
