“Han glæder sig altid til skoleskak”

“Han glæder sig altid til skoleskak”

Jonathan er 9 år gammel, går i K-klasse på en skole i Aalborg og har autisme. Han er mærkbart gladere for at gå i skole, efter at skoleskak er blevet en del af hans skoleliv. Der har vi talt med hans mor, Maria, om i denne måneds inspirationshistorie.

HVORDAN TALER DIN SØN OM SKOLESKAK?

Han glæder sig altid meget til skoleskak. Han havde en lidt svær periode, lige inden han begyndte til skoleskak. Ville ikke op om morgenen og gad ikke i skole. Vi mærkede en markant forandring, da han begyndte til skoleskak. Det blev en meget positiv del af det at gå i skole.

HVAD KAN DU SOM FORÆLDRE MÆRKE, AT SKOLESKAK GIVER JONATHAN?

Det har givet ham en masse positivt. Her er der noget, han kan finde ud af (han har svært ved bogstaver, læse og skrive), og han får nye bekendtskaber. Det har givet ham et ordentligt boost på selvværdskontoen.

HVAD VIL DET BETYDE FOR DIG OG DIN SØN, HVIS HAN KAN FORTSÆTTE MED AT HAVE SKOLESKAK RESTEN AF SKOLETIDEN?

Det vil betyde ALT! Det giver ham SÅ meget glæde omkring det at gå i skole.

HVAD SIGER DU TIL ARGUMENTET, AT SKOLEN BØR KONCENTRERE SIG OM DE KLASSISKE FAG?

Skole er jo ikke kun de klassiske fag. De er også vigtige, selvfølgelig! Men for børn med autisme er det ligeså vigtigt at være en del af et fælleskab, mærke at man duer til noget, få positive relationer og blive trænet i social adfærd. Og det kan skoleskak være med til at give.

Tak til Maria for den inspirerende historie.

BESTIL GRATIS INFOMATERIALE

Vil du vide mere om, hvordan I kommer i gang med at spille hjernen stærk på din skole? Ca. 1/3 af landets skoler er allerede i gang med at skabe nye veje til læring for deres elever.

Bestil gratis infomateriale

Book en gratis rådgivningssamtale med en læringskonsulent

Støt Dansk Skoleskaks arbejde med at spille hjernen stærk hos børn og unge.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat