10 jan Det omfavner alle
Som en vaskeægte skoleskakveteran er Thomas Andersen gået fra at spille skoleskak som 6-årig til afdelingsleder på Hunderupskolen i Odense, hvor han nu har sendt tre undervisere afsted på Skoleskaklærer-uddannelsen®. Thomas har længe været tiltrukket af en legende tilgang til undervisning, hvor skoleskak er det perfekte værktøj. Med en Skoleskaklærer-uddannelse®, et kommunemesterskab med 300 deltagere, og mange års erfaring med skoleskak i rygsækken, er Thomas som afdelingsleder ikke i tvivl om, at skoleskak er med til at spille hjernen stærk og skal integreres i skoledagen. Vi har talt med Thomas om hans erfaringer med skoleskak og ambitioner for udviklingen af skoleskak på Hunderupskolen.
HVAD FIK DIG I SIN TID TIL AT TAGE PÅ SKOLESKAKLÆRER-UDDANELSEN®?
Det handlede mest om interesse men også om en lyst til at ville inddrage skoleskak i undervisningen. Jeg havde allerede gode erfaringer med skoleskak og vidste derfor godt, at det forbedrer elevers koncentration og lærer dem at tage ansvar. Jeg havde derudover en oplevelse af, at det giver en lækker arbejdsro, når man inddrager skoleskak. Jeg synes, at selv det helt basale ved skoleskak kan rigtig meget, nemlig det med at sige god kamp og tak for kampen. Så jeg tror nogle gange, at man ikke skal være så bange for at komme i gang med det.
HVORFOR HAR DU SENDT TRE UNDERVISERE PÅ SKOLESKAKLÆRER-UDDANNELSEN®?
Skoleskak er pissefedt, det er jo hvad det er. Min erfaring er dog, at nogle gange kan det være rigtig svært for personer enkeltvis at implementere det, som de har lært på et kursus, på en skole med mange forskellige udviklingsprojekter. Derfor var det vigtigt at sende tre undervisere af sted, så der er flere til at løfte opgaven.
Så sørgede jeg derudover for, at der blev skabt nogle ordentlige rammer, hvor det rigtige udstyr var tilgængeligt. Nu kan jeg se, at det bliver brugt rigtig meget. For eksempel har vi emneuge i Uge 6, hvor skoleskak er på programmet, og det synes jeg er glædeligt. Det viser, at uddannelsen har været værdifuld og faktisk bruges af underviserne.
HVAD VAR RESPONSEN FRA UNDERVISERNE?
Der har været rigtig god feedback fra undervisernes side. De var glade for at komme tilbage fra kurset og være klædt på til bare at kunne gå direkte i gang. De har været inde og arbejde med GAMBIT®, så de ikke selv behøvede at opfinde en masse materiale, og det fungerer vanvittigt godt.
På skolen har vi en ret klar retning omkring en legende tilgang til undervisningen, og der er skoleskak jo en ret god medspiller. I forbindelse med dette, har vi været på kursus omkring playful learning, og netop der synes jeg, skoleskak passer godt ind. Især det med at arbejde analogt og være væk fra skærmen. Så det var egentlig mit argument for at sende undervisere af sted.
Nu bliver skoleskak normalt hevet frem en gang imellem i matematiktimerne, hvor man kan hente en skoleskakvogn med det nødvendige udstyr, og så kan man bruge GAMBIT® til undervisningen. Typisk bliver det brugt sidst på dagen for de små elever, som måske synes, at det her med at have noget i hænderne fungerer bedre end at sidde og arbejde i matematikbogen. Så der bruger vi skoleskak meget.
Vi har en oplevelse af, at det er sjovt at arbejde med skoleskak, og det føles som en leg, og det er spændende. Jeg oplever, at nogen bliver mere tålmodige og bliver mere vedholdende i deres arbejde med skoleskak, end de ville være i en anden skriveopgave.
HVAD SYNES DU, SKOLESKAK KAN?
Det, jeg hylder højest, er skoleskaks inklusionstanke og de deltagelsesmuligheder, det rummer. I skoleskak handler det ikke om, hvilket samfundslag man kommer fra, eller hvilken diagnose man har, skoleskak omfavner alle. Vi har f.eks. nogle børn med ADHD, der har diverse udfordringer, men når der er skoleskak på skemaet, bliver de enormt fordybet og gode til at koncentrere sig.
Inklusionstanken er fantastisk. Vi har en masse elever, der måske ikke lige er fodboldtypen, men så får de i stedet lov til at blomstre ved at bruge hjernen, konsekvensberegne og være analytiske. Så gør det pludselig ikke noget at være den eftertænksomme i klassen, der er god til skoleskak.
Derudover styrker skoleskak de sociale kompetencer i klassen, det styrker læringsmiljøet og elevernes analytiske evner. Eleverne øver f.eks. konsekvensberegning, når de skal finde ud af, hvad der sker, når springeren rykker derhen. Hvilken betydning får det?
Skoleskak kan alt! Det lyder voldsomt, men jeg synes, at skoleskak kan sindssygt meget for vores børn.
HVAD ER SKOLESKAKKENS FREMTID PÅ JERES SKOLE?
Jeg håber da, at skoleskak kan blive en mere fast del af matematikskemaet. Ligesom man nogle gange har staveord om fredagen, så kunne man jo godt lægge skoleskak ind fast i matematiktimerne. Jeg håber også, at vi bliver en større del af Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag®.
Mit håb er, at vi kan uddanne flere PLAYMASTERS®, så det bliver en lidt større del af hverdagen, at elever er ude at undervise andre børn i skoleskak. Det med at kunne give nogle elever juniorlederansvar, synes jeg lyder rigtig spændende.
HVORFOR SKAL ANDRE SKOLER OGSÅ HAVE SKOLESKAK?
Jeg synes jo, at skoleskak understøtter en god trivsel i klassen, især det med inklusionstanken. Samtidig gør det eleverne dygtigere og udvikler deres matematiske og analytiske færdigheder. Skoleskak er ligeledes med til at forbedre koncentration, tålmodighed, sproglige færdigheder og problemløsningskompetencer. Jeg synes ikke, at man skal være bange for at kaste sig ud i det. Der er masser af hjælp at hente fra Dansk Skoleskak, og det fungerer bare rigtig godt.
