Dansk Skoleskak på Det Mentale Folkemøde

Dansk Skoleskak på Det Mentale Folkemøde

SÆT KRYDS

I næste uge kører skoleskakbilen til Herning, da Dansk Skoleskak deltager i Det Mentale Folkemøde d. 1.-3. september med to workshops.

”VI SPILLER HJERNEN STÆRK”

Kom og oplev hvordan mini-games og alternative skak-aktiviteter – playful learning – kan bruges til at sætte mental sundhed på dagsordenen helt konkret.

Unge PLAYMASTERS – elever fra 5.-9. klasse – der er uddannet i at organisere læringsaktiviteter med skoleskak – støtter op ved brætterne mens Dansk Skoleskaks læringskonsulenter og psykolog gør dig klogere på din hjerne.

Dansk Skoleskak arbejder med mental sundhed i indsatsen ’HPS – Hjernen På Skemaet®’, som er udviklet med støtte fra Det Obelske Familiefond. Her bruger vi skoleskak til at fokusere på, hvordan man spiller hjernen stærk og får flere med i mentalt sunde børne- og ungefællesskaber.

Læs mere om HPS – Hjernen På Skemaet® her

Støt Dansk Skoleskaks arbejde med at spille hjernen stærk hos børn og unge.

PLAYMASTER-WORKSHOP

Er du interesseret i at se skoleskak i aktion? – så kom forbi til PLAYMASTER-Workshop 2. september kl 12:30 ved Mentalart: Søndergade 5-7.

Til workshoppen kan du opleve en ”prøvetime” i skoleskak –  hvor de seje PLAYMASTERS underviser en indskolingsklasse. Skoleskak kan nemlig læres af alle, og som PLAYMASTER er man specialist i at være en god rollemodel for yngre elever.

Læs mere om PLAYMASTERS her

 

Vi er til stede alle dage på Det Mentale Folkemøde. Find os ved skoleskakbilen på Østergade, lige mellem Biblioteket og Scenen på Tinghuspladsen. Vi står klar med bræt og brikker til en snak om mental sundhed.

Vi håber at ser jer derude!

Caroline Fredensborg
caroline@skoleskak.dk


Live Chat