VM i et kongeligt spil

VM i et kongeligt spil

mangnusc2002Fredag den 11. november startede VM i skak, som i år afvikles i New York.

Slaget står imellem den unge normand (og nuværende verdensmester), Magnus Carlsen, og den russiske stormester Sergey Karjakin.

De to herrer skal spille hele 12 kampe for at få afgjort, hvem der er verdens bedste skakspiller.

De første 2 runder
Den forsvarende mester, Magnus Carlsen, startede med de hvide brikker. Han lagde ud med at spille Trompowsky, hvilket gav nogle spændende stillinger, men måtte nøjes med en remis og altså se sig tilfreds med det halve point.

I lørdags var det så Karjakins tur til at starte de hvide brikker. Han valgte at spille åbningen der hedder Roy Lopez, men han måtte også nøjes med en uafgjort og et halvt point, til deling med Magnus, efter træk 33.

Stillingen efter 2. runde er 1-1 og mandag aften spilles 3. runde, hvor Magnus Carlsen igen har udspillet.

Magnus vil helt sikkert være sulten efter en sejr så det bliver spændende at se, hvordan han vil lægge ud imod den stærke Sergey Karjakin.

Vi følger med spænding med i kampens udvikling.

Magnus til NM i 2002
Den unge verdensmester deltog i Nordisk Mesterskab i Skoleskak tilbage i 2002. Dengang blev de nordiske mesterskaber afholdt på Tjele Efterskole, og Magnus blev nr. 1 i D-gruppen. Læs mere om NM i Skoleskak 2002.

Læs mere om Dansk Skoleskak, om Magnus Carlsen eller kom i gang med det kongelige spil med dit helt eget skakspil – let forståelige skakregler medfølger.

Spørgsmål? Kontakt Læringskonsulent, og VM i skak-kommentator for Dansk Skoleskak, Lasse Hagstrøm lasse@skoleskak.dk.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat