Landsfinalen 2018: Tilmelding

Landsfinalen 2018: Tilmelding

TILMELD DINE ELEVER TIL LANDSFINALEN 2018

Skolernes Skakdag 2018 var et brag af en skoleskakdag på hele 284 skoler i hele landet. I alt 47.921 elever boltrede sig på de sort hvide felter den 9. februar på skoler fra Bornholm i øst til Esbjerg i vest, Hirtshals i nord til Tønder i syd.

Læs mere og se billeder fra Skolernes Skakdag 2018

Nu er det snart tid til den årlige, store og festlige afslutning på Skolernes Skakdag – nemlig Landsfinalen 2018, der afholdes den 16. marts og igen i år i det store Magion, Grindsted. Sidste år var omkring 1.200 børn og unge samlet til en dag, der udover skoleskak i massevis bød på underholdning i form af den populære pop-duo, Citybois.

Vi garanterer, at der også kommer god underholdning i pausen til Landsfinalen 2018!

INVITATION OG TILMELDING

Alle skoler, der har deltaget i Skolernes Skakdag 2018 kan deltage i Landsfinalen 2018 med højst 4 hold á 8 elever – dvs. i alt 32 elever. Tilmeldingen er åben frem til den 28. februar og foregår via medlemssystemet på login.skoleskak.dk. Du finder al information samt programmet for Landsfinalen 2018 i invitationen.

Landsfinalen 2018 arrangeres af Dansk Skoleskak og Børnenes Hovedstad, Billund i samarbejde med Politiken og Spar Nord Fonden.

Spørgsmål? Kontakt skakdag@skoleskak.dk / 3049 0580

Katrine Winther Nielsen
katrine@skoleskak.dk