
07 apr 2025 Tak for et fedt Hold-DM
HOLD-DM 2025
Lørdag d. 5. april dystede 185 spillere fordelt på 42 hold om at blive Danmarks bedste skoleskakhold.
Bakkeskolen i Kolding lagde skakternet scene til 7 intense hjernedyster, hvor spillerne viste en masse gode træk, fairplay og god skakstil.
Mesterskabet fik også fint besøg fra Kolding Kommunes byråd. Jakob Ville kom og holdt åbningstale, hvor han ønskede spillerne god kamp, og Birgitte Kragh holdt den afsluttende tale, hvorefter hun var med til at dele medaljer og præmier ud til vinderne.
Maskotten Duffy kiggede selvfølgelig også forbi til præmieoverrækkelsen, hvor både spillere og tilskuere egterfølgende kunne få highfives og en selfie.
Tak til arrangører, frivillige og ikke mindst deltagere for et rigtig godt stævne – Vi glæder os allerede til næste år!
RESULTATER
Stort tillykke og godt spillet til de nye mestre!
Række A
1. Giersings Realskole (32,5 point)
2. N. Zahles Gymnasieskole (28,5 point)
3. Bjørns Internationale Skole (21,0 point)



Række B
1. Giersings Realskole 1 (30,0 point)
2. Giersings Realskole 2 (25,5 point)
3. N. Zahles Gymnasieskole (22,5 point)



Række C
1. Skolen På Duevej (27,0 point)
2. Henriette Hørlücks Skole 1 (24,5 point)
3. Mølleholmskolen 1 (20,0 point)



Række Å
1. Frem Skakskole (22,0 point)
2. Læseforeningens Skakskole (20,0 point)
3. Skive Skakskole (10,5 point)



Se alle resultater på Holddm.dk