Tak for en hyggelig SkakCamp

Tak for en hyggelig SkakCamp

SKAKCAMP

I efterårsferien har 21 glade unge mellem 10-15 år mødtes på Skovbo Efterskole for at spille hjernen stærk og hygge sig!

Campen startede ud med at byde alle deltagere velkommen 13. oktober med en lynturnering og en masse ryste-sammen aktiviteter.

Resten af ugen brød på en masse aktiviteter med bræt og brikker i form af undervisning, turneringer, lynskak og minigames som Kondiskak og Spionskak, der har udfordret alle deltagere uanset niveau. Samtidig har der også været plads til det sociale med snobrød og bålhygge, varulv, stoledans, filmaften og en masse lækker mad!

Som en god afslutning på campen udfordrede de garve deltagere deres forældre til et slag Kondiskak, inden der var præmieoverrækkelse og afskedskram til de nye kammerater.

Tak til Din Camp, Filip Boe Olsen og Shanne Hedegaard for at gøre årets SkakCamp spændende, sjov og lærerig.

Vi glæder os allerede til næste år!

Støt Dansk Skoleskaks arbejde med at spille hjernen stærk hos børn og unge.

Caroline Fredensborg
caroline@skoleskak.dk


Live Chat