Stævneudvalget søger værter

Stævneudvalget søger værter

VÆRTER SØGES

Stævneudvalget i Dansk Skoleskak er med til at organisere tre årlige stævner: DM i Skoleskak & Læringsfestival 25.-27. november i Ollerup v. Svendborg, Pige-DM 11.-12. marts på Fredericia Realskole og Hold-DM enten 15. eller 22. april til et 1-dags arrangement – meget gerne på Sjælland.

Hvis din skole kunne tænke sig at være vært, så send hurtigst muligt en mail til info@skoleskak.dk. Opgaven er at lægge skole til – andre klarer tilmelding, økonomi og turneringsledere.

Vi håber, vi kan komme tilbage til den tidligere cyklus, hvor Hold-DM og Pige-DM skifter mellem Jylland, Fyn og Sjælland, og DM & Læringsfestival har fast base i Ollerup.

FREMTIDSPERSPEKTIV

I kredse og skoler må man derfor gerne tænke fremad, og se om man kan være arrangør af de kommende stævner? Måske falder det sammen med et skolejubilæum eller at byen fylder rundt – det plejer at være en god anledning.

Se i tabellen hvornår det er jeres tur – og kontakt info@skoleskak.dk, så vi kan få sat navne mv. på de kommende år.

Har du lyst til at være med i stævneudvalget, så deltage på Turneringsmødet som afholdes lørdag den 26. november i Ollerup i forbindelse med Læringsfestival & DM i Skoleskak eller kontakt kaare@skoleskak.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. På Skoleskak.dk/landsorganisationen ses hvem der er med i udvalget – og der er også plads til dig!

Støt Dansk Skoleskaks arbejde med at spille hjernen stærk hos børn og unge.

Caroline Fredensborg
caroline@skoleskak.dk


Live Chat