Skoleskak til Folkemøde

Skoleskak til Folkemøde

kofod+wammenSkoleskakken deltog for 2. år i træk i den politiske festival ‘Folkemødet’ fra torsdag den 12. – søndag den 15. juni 2014 i Allinge på Bornholm.

Bornholm viste sig fra sin gode side og bød på solskin, spændende aktiviteter og glade besøgende. I år var vi i Danchells Anlæg, der på trods af en placering i festivallens randområde fik besøg af engagerede og interesserede politikere, meningsdannere, børn og voksne.

På Folkemødets første dag kiggede Troels Ravn (S) og Alex Arendtsen (DF) forbi til dyst på de sort/hvide felter, samt ikke mindst en snak om, hvordan skoleskak kan bidrage til den understøttende undervisning og være med til at gøre folkeskolereformen til en succes i børnehøjde.

Troels Ravn havde ikke før forsøgt sig med det kongelige spil, men viste sig hurtigt fra sin strategiske side.

foto 4Fredag kunne interesserede børn og voksne prøve kræfter med eventet: “Sæt politikerne skakmat”, hvor Nicolai Wammen (S), Jeppe Kofod (S), Bjørn Hansen, Danmarks Lærerforening (DLF) og Claus Hjortdal, formand for Skolelederne gæstede teltet.

Her fik de samtidig en snak om, hvad skakspillet har lært dem i ungdommen, som de har taget med i voksenlivet som meningsdannere, og hvorfor skoleskak er relevant i en “højhastighedskultur”, hvor flere beslutninger tages på kortere tid.

Bjørn Hansen fra Danmarks Lærerforening (DLF)

“Elever har brug for at sætte sig ned og tænke sig om en gang imellem, og der kan skoleskak noget. At overveje sit næste træk er en god vane, som mange elever kan bruge i skolen, og derfor er skoleskak også oplagt som en del af de understøttende timer i den nye skolereform”.

Efter kampen gav de to herrer hinanden hånden og sagde “tak for kampen”, som enhver skoleskakelev også gør.

Lørdag havde besøgende mulighed for at udfordre to skarpe 10-årige skoleskakspillere fra Bornholm, hvor der var flotte Duffy guldmedaljer på højkant. De to skarpe skoleskakspillere lod dog ikke mange gå hjem med en sejr og en guldmedalje, og gav deres modstandere kamp til stregen.

foto 4Temaet på Folkemødets sidste dag var “Kan skak i skolen give ro på stolen?”

Her blev de unge deltagere udfordret på koncentration og samarbejde med læringsaktiviteter som ‘arm-hjerne skak’, ‘de tapre riddere’ og ‘bondeskak’, hvilket var en stor succes. Særligt to grupper drenge fik et par timer til at gå med at udfordre hinanden og samarbejde om at løse skakopgaver.

Skoleskakken siger tak til alle der gæstede teltet. Vi ses til Folkemødet næste år!

Se stemningsbilleder på Facebook.com/skoleskak.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat