12 maj 2014 Skoleskak søger nye, skarpe hjerner!
Vil du prøve kræfter med en praktikstilling, hvor du hjælper flere børn og unge til et liv med læring og uddannelse? Er det dig, der skal få Christine Antorini til at drømme om skoleskak? Eller brænder du for at formidle historier om børn & unge og læring eller arbejde med fundraising? Så er du måske en af vores nye praktikanter.
Til efteråret 2014 udbydes følgende praktikstillinger:
Presse, PR & Skolernes Skakdag
Praktikstillingerne byder hver især på spændende udfordringer, hvor du får mange muligheder for at afprøve teori i praksis. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdsstedet er Dansk Skoleskaks Landskontor, Brolæggerstræde 6, kld. 1211 København K.
Ansøgningsfristen er 5. juni, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.
Ansøgninger sendes til job@skoleskak.dk, og alle spørgsmål henvendes til generalsekretær Mads Jacobsen på mail: mads@skoleskak.dk eller tlf.: 2240 1488.
Alle praktikopslag samt ordinære stillinger findes på skoleskak.dk/job.