Skoleskak søger skarpe hjerner

Skoleskak søger skarpe hjerner

Skolernes Skakdag 2012Studerende ved de danske universiteter har i perioden januar – juni 2013 mulighed for at få store og spændende udfordringer samt afprøve teori i praksis hos Dansk Skoleskak.

Om du er en mester på skakbrættet eller blot kan spille lidt er ikke vigtigt, men som praktikant får du rigeligt brug for dine strategiske og kommunikative evner, når du skal forsøge at få Christine Antorini til at drømme om skoleskak, formidle historier om børn, unge og læring og arbejde med fundraising.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og arbejdsstedet er alt efter om du søger i København eller Aarhus, hhv. Dansk Skoleskaks Landskontor, Brolæggerstræde 6, kld. 1211 København K.
Dansk Skoleskaks Aarhus afd., Kulturhus Herredsvang, Kappelvænget 2, 8210 Aarhus V. Praktikken er lønnet.

Ansøgningsfristen er den 14. december, men ansøg gerne før, da vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål kontakt venligst projektkoordinator Mai Tødsø Jensen på mail: mai@skoleskak.dk eller tlf: 2872 7660.

De konkrete praktikopslag findes også på alle universiteternes hjemmesider.

I foråret 2013 udbydes følgende praktikstillinger:

Fundraising
Organisationsudvikling
PR/Presse
Politisk kommunikation og interessevaretagelse
Internationalt arbejde

Mai Tødsø Jensen
mai@skoleskak.dk