Skoleskak på Christiansborg

Skoleskak på Christiansborg

SKOLESKAK PÅ CHRISTIANSBORG

Dansk Skoleskak blev i august skuffede over regeringens foreløbige finanslovudspil, for her fremgik det at vi ikke længere vil indgå på bevillingen, og dermed ikke få finansiel støtte til at udvikle og udbrede skoleskak.

Men i skoleskak giver man aldrig op før det sidste træk er taget!

Derfor delte vi skakdronninger ud til politikere på Christiansborg på Folketingets åbningsdag 5. oktober, med budskabet:

“Sæt ikke 60.000 elever skakmat! – Få skoleskak tilbage på finansloven.”

Storm på 8 og Bastian på 9 var med i springerkostumer.
Bastian blev endda interviewet live til DR, hvor han havde disse seje ord at sige:

“Skoleskak er vigtigt, for man bliver bedre til at koncentrere sig, og så får man også mange nye venner.”

Dansk Skoleskaks udviklingschef Andreas Weidinger fik også indført et par ord om hvorfor det er et smart træk for politikerne at prioritere skoleskak.

Hør Bastian og Andreas med egne ord 53 minutter (53:00) inde i videoklippet:

https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen-ekstra_-folketingets-aabning_277420

Følg med i kampen for at undgå, at 60.000 elever sættes skakmat.
Se skoleskak.dk/fl2022

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat