Tak for en god Skolernes Skakdag 2025

Tak for en god Skolernes Skakdag 2025

Fredag d. 7. februar slog vi endnu engang ny deltagerrekord til Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® 2025. 351 skoler med 59.873 elever i hele landet mødtes ved skakbrættet til en festdag med sjov, spas og skoleskak – det er næsten 4.000 flere elever end sidste år.

Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune, og Hans Andersen, folketingsmedlem (V), åbnede officielt Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® 2025 på Bjergmarkskolen i Holbæk, hvor idrætshallen var fuld af en masse skoleskakaktiviteter. Der blev spillet Basketskak, Dødboldsskak og ACTION!-Pistol-skak i stationer, der var små borde, hvor elever kunne spille mingames og der blev også afholdt en turnering, hvor der blev spillet om skolens første vandrepokal.

Både Christina Krzyrosiak Hansen og Hans Andersen fulgte engageret med i de mange aktiviteter, og var meget imponeret over elevernes koncentration og indlevelse:

Grunden til, jeg synes, det er ret fantastisk at være til Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® på Bjergmarksolen, er at vi giver os tid til at sætte os ned, bruge hovedet, tænke over nogle spændende træk og gøre os umage. Det er ikke altid det, vi bruger mest tid på. Skoleskak er jo i virkeligheden et fællesskabsspil hvor det handler om at koncentrere sig, og det er dejligt vi får mulighed for det i dag.
- Christina Krzyrosiak Hansen

Dagen sluttede med cupcakes og medaljer til alle, hvor både Christina, Hans og Bjergmarkskolens helt egen Anton (fra Anton-effekten) var med til at dele ud:

Jeg synes det er vigtigt at markere og fejre Skolernes Skakdag, fordi det er hjernens motionsdag. For det handler jo ikke bare om brikker på et bræt. Det handler om fællesskab, fordybelse og sport, hvor alle kan være med.
- Hans Andersen

Se, hvordan dagen forløb på skoler landet over, på Facebook.com/skoleskak og Instagram.com/skoleskak.

PRESSE

PRESSEMEDDELELSE

SKOLELISTE

Se liste over deltagende skoler fordelt på kommuner HER

Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag® 2025 er støttet af Spar Nord Fonden og en række lokale fonde.

Støt Dansk Skoleskaks arbejde med at spille hjernen stærk hos børn og unge.

Caroline Fredensborg
caroline@skoleskak.dk


Live Chat