16 nov 2018 Skolebesøg i Vejen Kommune
Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen besøgte fredag den 16. november Skodborg Skole for at se, hvordan eleverne her lærer at koncentrere sig.
Da Dansk Skoleskaks overlevelse blev sikret på finansloven med 2 mio. kr. årligt (2018-2021), spillede Anni Matthiesen en afgørende rolle.
Det giver Dansk Skoleskak mulighed for, at rådgive skoler om at anvende skoleskaks metoder i fx understøttende undervisning, matematik eller som social læringsaktivitet, der fremmer trivsel, ro og tålmodighed.
Generalsekretær i Dansk Skoleskak, Mads Jacobsen, glædede sig over at kunne vise skoleskak frem:
Anni Matthiesens træk under sidste års finanslovsforhandlinger var afgørende for, at 50.000 børn og unge fortsat kan øve ro, koncentration og tålmodighed via skoleskak, og skolerne kan få råd og vejledning til, hvordan de bedst kommer i gang med skoleskak.
Også Anni Matthiesen havde set frem til besøget, hvor hun fulgte undervisningen i 1. klasse:
Dansk Skoleskak viser nye veje til ro og koncentration for vores børn og unge med aktiviteter, som også fanger elever, der har brug for andre måder at lære på. Selv om jeg har fulgt skoleskakken nogle år, har jeg glædet mig rigtig meget til et besøg på skoleskakbænken.
Du kan også støtte Dansk Skoleskaks sociale læringsarbejde via www.skoleskak.dk/stot
Læs mere om Dansk Skoleskak, bestil gratis info eller kontakt os på info@skoleskak.dk / 3049 0580.