Rosa er Årets Skoleskakleder

Rosa er Årets Skoleskakleder

ÅRETS SKOLEKSKAKLEDER 2024 ER FUNDET

I går troede Rosa Skorepa Nielsen, at hun skulle til møde med sin leder. I stedet blev hun overrasket ude foran Mølholm Skole i Vejle med rød løber, guldregn, blomster og titlen som Årets Skoleskakleder 2024.

”Jeg tror, jeg var halvvejs oppe ved døren, før jeg fattede, hvad det var. Jeg havde ikke fanget, det var mig, det handlede om.”

Rosa blev indstillet til prisen fordi hun har opdyrket en fantastisk skoleskak-kultur på skolen, hvor både undervisere og elever har lyst til at fortsætte med at udvikle spil og undervisning.

Kåringen af Årets Skoleskakleder er Dansk Skoleskak hyldest de 2.000 lærere og pædagoger, som med skoleskak skaber nye veje til læring på skoler landet over.

Udover den flotte titel fik Rosa også et gigantskakspil til skolegården, et 3 timers kursus for alle skolens undervisere og et rejsegavekort fra Spar Nord Fonden på 5.000 kr.

Med til overrækkelsen var jurymedlemmer Mikkel Nørgaard, læringschef for Dansk Skoleskak, og PLAYMASTER® Anders Dam Kragh.

Årets Skoleskakleder 2024 blev uddelt med støtte fra Spar Nord Fonden.

I juryen for Årets Skoleskakleder 2024 sidder:
♜ Dorthe Andreas – næstformand i Skolelederforeningen
♜ Jakob Rathlev – næstformand i Dansk Skoleskak
♜ Anders Dam Kragh – PLAYMASTER på Fælleshåbsskolen i Vejle
♜ Mikkel Nørgaard – læringschef i Dansk Skoleskak

Støt Dansk Skoleskaks arbejde med at spille hjernen stærk hos børn og unge.

Caroline Fredensborg
caroline@skoleskak.dk


Live Chat