Populært skoleskakstævne i Århus V

Populært skoleskakstævne i Århus V

Søndag den 15. april afholdt Aarhus Kredsen sæsonens sidste åbne skoleskak-stævne i Aarhus V, Herredsvang Open 2012. 100 veloplagte børn og unge fra skoler i Århus, Kolding, Skanderborg og Randers deltog i det populære stævne, hvor godt humør og skarpsindighed var i højsædet. Læs Århus Stiftidendes flotte omtale af arrangementet her. Stævnet havde stor opbakning fra både forældre og bedsteforældre. Udover at følge de spændende skoleskak-kampe, var mange af de omkring 50 fremmødte forældre også interesserede i at høre om Familie-skaklejr 2012 den 15.-17. juni i Slesvig. Se kalenderen for en oversigt over alle arrangementer her.

Grundet sportslige hensyn blev der i de forskellige grupper spillet lige fra 5 til 9 runder skoleskak i stedet for de planlagte 7.

Gruppe A og Gruppe B spillede begge 5 runder. I gruppe A gik 1. pladsen  til Kristian Siegler fra Rokaden med 4 points (korr.). 2. pladsen gik til Jens Ramsdal fra Åbyhøj Skoleskak med 4 points og 3. pladsen til Johan Hardlei med 3½ points (enkeltmedlem). I Gruppe B gik 1. pladsen til Phong Nguyen fra Tilst Skole med 4 points. 2. pladsen gik til Khang Nguyen fra Ellekærskolen med 3½ points. På 3. pladsen kom Jacob Kryger Dyekjær fra Hinnerup Skoleskak med 3,5 points.

I Gruppe C spillede deltagerne 8 runder skoleskak. 1. pladsen gik til Tommy Nguyen fra Ellekær skolen med 6 points (korr.)imod Jacob Qazizada fra Hasle Skole, som med 6 points kom på en 2. plads. 3. pladsen gik til Mikkel Timmerman fra Hinnerup Skoleskak med 5 points.

Gruppe D spillede hele 9 runder. Alfred Hedelykke fra Sabro-Korsvejskolen vandt en 1. plads med flotte 7½ points. Tiziano Wul Micalizio fra Sct. Michael skoleskak vandt en flot 2. plads med 6½ points ved korrektion mod Svante Juul Ellemand fra Skødstrup skoleskak, som kom på en 3. plads med tilsvarende 6½ points.

Spillerne i Gruppe E spillede 7 runder og her kom Magnus Pedersen fra Sabro-Korsvejskolen på en flot 1. plads med hele 6 points (korr.) efter at have fået hård kamp til stregen af Anna Hedelykke Jensen fra Sabro-Korsvejskolen, som kom på en 2. plads med tilsvarende 6 points. 3. pladsen gik til Magne Tøt fra Hornslet skole som fik 5 points (korr.). Gruppe E var suverænt den største gruppe med hele 26 deltagere.

I Gruppe F blev der også spillet 8 runder. På en 1. plads kom Marcus Holm fra Sabro-Korsvejskolen med 6½ points, 2. pladsen gik til Alexander Bjerg Kofod fra Strandskolen med 6 points (korr.) og 3. pladsen gik til Andreas Ryun Drasbek fra Sabro-Korsvejskolen som også fik 6 points.

Stævnet blev afviklet efter de gældende Grandprix regler og blev afholdt af Dansk Skoleskak og Aarhus Kredsen i samarbejde med Kulturhus Herredsvang. På Aarhus Kredsens hjemmeside kan du blandt andet se samtlige Grandprix resultater for denne sæson.

[nggallery id=86]

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat