18 apr 2023 PLAYMASTERS® ER KLAR TIL AT VÆRE ROLLEMODELLER
To hold af nye PLAYMASTERS® klar til at vende hjem til deres egne skoler og lære fra sig af skoleskak.
På vores kursus i Odder var 28 elever fra Vestskolen afd Bakkevej, Stilling Skole, Hundslund skole, Hou Skole og Børnehus afd. Hou nede og undervise 3. klasserne i hvordan man spiller hjernen stærk. De var et hit! 3. klasserne kan slet ikke vente med at få besøg af de søde PLAYMASTERS® igen.
“Jeg føler allerede jeg har meget mere selvtillid, bare ved at jeg står her”
I Holstebro viste 31 elever fra Ringkøbing Skole – afd. Rindum, Staby Skole, Ulfborg Skole og Vinderup Skole hvordan brikkerne skulle flyttes.
En PLAYMASTER® er en rollemodel for de yngre elever på skolen, der har styr på god skakstil og kan hjælpe til i undervisningen, til skakarrangementer på skolen og til større begivenheder såsom Landsfinalen og Skolernes Skakdag – hjernens motionsdag®.
Skal I have PLAYMASTERS® på jeres skole? Kontakt playmaster@skoleskak.dk.
Tak til Stibofonden for at støtte PLAYMASTER®-kurset i Odder, og tak til Færchfonden og Jysk Energis Sponsorpulje for at støtte PLAYMASTER®-kursus i Holstebro.