14 mar 2017 Pige-DM 2017
Et vellykket pige-DM 2017 er ovre, og vinderne er fundet. I alle grupperne var der spænding til det sidste og i flere af grupperne mødte nummer 1 og nummer 2 hinanden i sidste runde, hvilket gav den ultimative spænding. Resultaterne blev således:
B-gruppen
1. Anna Hedelykke Jensen, 3½ point (korrektion 7¼)2. Kristine Steen, 3½ point (korrektion 6¾)
3. Shanne Jakobsen, 3 point
C-gruppen
1. Mikala Høyerup, 7 point2. Nienke van den Brink, 6 point
3. Signe Nielsen, 5 point
D-gruppen
1. Katrine Bagger Thomsen, 6 point (korrektion 24½)2. Ingrid Elmer Nielsen-Refs, 6 point (korrektion 24)
3. Andrea Kongskov, 5½ point
E-gruppen
1. Nanna Ehrenreich, 7 point2. Naya Steensig, 6 point
3. Lea Bondo Medhus, 5 point
F-gruppen
1. Isabel Hadera Madsen, 12½ point2. Emma Høg Christensen, 11 point
3. Liva Buddah Jensen, 10½ point
Første dag til pige-DM 2017
Første dag af dette års pige-DM ovre og alle har lagt sig i seng, så de er klar til en ny dag i morgen, hvor flere spændende skakpartier venter. Dagen har budt på en masse skak og pigehygge.
Dagen startede kl. 11.30, hvor de første deltagere så småt ankom. Spillerne og forældrene fik vist vej til deres sovelokale af de lokale PlAYMASTERS, som ivrigt havde tilbudt deres hjælp. Frokosten blev serveret, og blev efterfulgt af en fælles velkomst i det store fælleslokale. Her bød pigeskakansvarlig Lisa Havshøj, velkommen sammen med de lokale lærere Anne Mette og Torben fra Verninge Skole. Selve turneringen startede 13.30, hvor alle 74 piger var klar til en god og spændende skakturnering.
Midt på dagen var forældre, ledere og andre interesserede inviteret til dialog med Dansk Skoleskaks formand Jakob Rathlev og Forretningsudvalget (FU) om fremtiden for Dansk Skoleskak. Her blev FU’s tanker om fremtiden for Dansk Skoleskak som organisation præsenteret og spændende synspunkter og pointer blev diskuteret over en kop kaffe og et stykke kage.
Aftenen blev afsluttet med diskotek i hallen og film i fælleslokalet, hvor slush-ice og popcorn var et stort hit. Desuden spillede pigeskakansvarlig Lisa simultan på biblioteket, mod dem der turde. Hun kunne efter mere end en times spil, kun se sig slået af Anna Hedelykke fra B-gruppen. Derudover blev skakbrætterne med pink og sølv brikker brugt flittigt i løbet af hele aftenen.
Efter første dag førte Kristine Steen B-gruppen med 2,5 point, dog stærkt efterfulgt af tidligere danmarksmester Anne Hedelykke Jensen med 2 point. I C-gruppen ligger både Mikala Høyerup og Nienke van den Brink i spidsen med 4 point. D-gruppen føres af Katrine Bagger Thomsen, der har 4 point, dog ligger Andrea Kongskov lige i hælene på Katrine med 3,5 point. I E-gruppen er der også to, der ligger i spidsen med 4 point. Det drejer sig om Nanna Ehrenreich og Lea Bondo Medhus, som har fornøjelsen af at møde hinanden i første runde i morgen. Den yngste gruppe, gruppe F, føres af Liva Buddah Jensen med hele 7 point ud af 7 mulige. Hun er dog ikke den eneste, der har scoret mange point, da hun er efterfulgt af Isabel Hadera Madsen med 6,5 point og Lea Borum Vendelbo med 6 point.
Nordisk Mesterskab for piger 2017
NM afholdes i år i Stockholm, Sverige, fredag den 28. april til mandag den 1. maj. I B-gruppen har Anna Hedelykke Jensen og Signe Sofie Bøss Sørensen kvalificeret sig, og i C-gruppen har Nienke van den Brink og Nanna Ehrenreich kvalificeret sig.
Alle resultater og reglerne for kvalifikation til NM kan findes på pigedm.dk.
Spørgsmål? Kontakt Lisa Havshøj, lisa@skoleskak.dk.