
03 sep 2017 Nyt om Nordisk Mesterskab
Dansk Skoleskak og Dansk Skak Union (DSU) er i gensidig forståelse blevet enige om at justere samarbejdsmodellen vedr. de nordiske mesterskaber (NM) i skoleskak under Nordisk Skakforbund.
Det betyder, at DSU fremover overtager ansvaret for kvalifikationspladserne til de individuelle mesterskaber i både åben række og for piger. Kvalifikation vil herefter ske ved deltagelse i Ungdoms DM, som DSU afvikler hvert efterår. DSU overtager tilsvarende værtsforpligtelserne, når det næste gang er Danmarks tur til at arrangere NM i 2020.
NM for hold vil indtil videre blive varetaget i et samarbejde mellem Dansk Skoleskak og DSU, hvor skolehold kvalificerer sig via hold-DM i skoleskak. Næste gang Danmark skal arrangere NM for skolehold er i 2020.
Spørgsmål? Kontakt info@skoleskak.dk / 3049 0580.