Landsfinalen rykker nærmere

Landsfinalen rykker nærmere

LF1Landsfinalen rykker nærmere og den 20. marts går det løs, når over 600 elever samler fokus omkring de sorte og hvide brikker, når der kæmpes om titlen som ‘Årets Skakskole 2015’. Det sker til Landsfinalen i Skolernes Skakdag, der afholdes i Lalandia, Billund. Landsfinalen bliver det største skoleskakstævne nogensinde, og der er virkelig noget at glæde sig til.

Vi har sammensat et program for Landsfinalen med masser af skoleskakdyster og underholdning med DR Ultras, Store NØRD. Hver elev kæmper mod jævnaldrende spillere fra resten af landet, og der samles point ind til skolens hold, der kæmper om titlen som ‘Årets Skakskole 2015’, med hvilken der følger flere flotte præmier – bl.a. en flot Lego©-pokal.

Der er naturligvis frokost og skolemælk til alle deltagere.

Læs mere og se programmet for Landsfinalen.

Landsfinalen arrangeres af Dansk Skoleskak og Børnenes Hovedsted med støtte fra Politiken, Skolemælk og Spar Nord Fonden.

Spørgsmål? Kontakt skakdag@skoleskak.dk / 3049 0580.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk