SFT-KOMMUNESTÆVNE I HVIDOVRE

SFT-KOMMUNESTÆVNE I HVIDOVRE

EN DAG I FÆLLESSKABETS TEGN

I går, mandag d. 6 maj, mødtes 200 skoleskakglade elever til SFT-stævne i Hvidovre Kommune. De deltagende elever kom fra Præstemoseskolen og Langhøjskolen, og der var spænding lige til det sidste.

På tablets ved bordene kunne eleverne selv taste deres resultater ind, og på den store skærm i hallen kunne man følge det tætte løb minut for minut. På den måde forener vi moderne teknologi med skakspillets analoge bræt og brikker – og det lader til at være et hit hos eleverne.

Da sidste runde blev båttet af og pointene gjort op, var det Langhøjskolen, med skoleskakansvarlig Thorbjørn Bromann i spidsen, der kunne kåres som vindere. Med konfetti, balloner og en prægtig pokal blev de fejret behørigt på den store scene. Duffy var der naturligvis også, og han vakte som altid stor begejstring.

Igen var det eleverne selv, der stod for at tage billeder og levere indhold til Facebook, og på sigt skal de lægge det direkte op i den nye app, som er designet til SFT-stævnerne.

Alle eleverne gjorde det så godt, og vi glæder os allerede til næste stævne, som er i København d. 16. maj.

SFT-stævnerne arrangeres i samarbejde med Nordea-fonden.

Lærke Maria Johnsen
laerke@skoleskak.dk