Foredrag og Årsmøde

Foredrag og Årsmøde

GRATIS FOREDRAG MED PROFESSOR LENE TANGGAARD & DANSK SKOLESKAKS ÅRSMØDE

Dansk Skoleskak inviterer tilgratis foredrag med med professor Lene Tanggaard og efterfølgende årsmøde i Dansk Skoleskak fredag den 29. maj 2026 kl. 14-17 i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®, Sølvgade 15, 1307 København K.

Årsmødet er Dansk Skoleskaks øverste organ, der vælger bestyrelse, stævneudvalg mv. Alle aktive i Dansk Skoleskak, skoleskakledere mv. er inviteret, og vi håber, du vil deltage.

PROGRAM

Kl. 13:30       Ankomst, registrering og kaffe

Kl. 14:00       Professor Lene Tanggaard: Pædagogikkens genkomst og skoleskak – et godt match

Lene Tanggaard er Professor, ph.d., cand. psych. ved Aalborg Universitet og en internationalt anerkendt kreativitets- og erhvervsuddannelsesforsker og leder af flere forskningsprojekter med særligt fokus på kreativitet og læreprocesser i skole- og uddannelsessystemet. Lene er medlem af flere private og fondsejede bestyrelser, herunder Gyldendal, Dansk Design Center samt kommissioner og ministerielle udvalg, og hun er strategisk rådgiver og foredragsholder for flere organisationer og virksomheder. Hos os vil hun bl.a. tale om Pædagogikkens genkomst i relation til skoleskak, og hvorfor det er et godt match.

Kl. 15:00       Årsmøde med strategi, økonomi, valg til bestyrelse mv.

Kl. 16:30       Socialt samvær med mad og drikke + rundvisning i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®

TILMELDING

Tilmelding til info@skoleskak.dk senest 1. maj. Det er gratis, men foredraget har et no-show-fee på 250 kr. 

FORSLAG

Forslag, som ønskes behandlet på årsmødet, fremsendes senest 1. maj til info@skoleskak.dk.

OBS: Alle spørgsmål vedr. regler/turneringer behandles på turneringsmødet 29. november til DM & Læringsfestival.

TALE- & STEMMERET PÅ ÅRSMØDET

Alle aktive i Dansk Skoleskak har taleret. Hver medlemsskole/skakskole har én stemme ligesom medlemmer af bestyrelse og stævneudvalg. Desuden har hver skoleskakkreds 3 stemmer. Der kan ikke stemmes med fuldmagt. Se mere på Skoleskak.dk/regler.

ÅRSMØDE MATERIALE

Endelig dagsorden, forslag, regnskab mv. udsendes på e-mail til de tilmeldte 10 dage før årsmødet.

Foto: Lisbeth Holten

Støt Dansk Skoleskaks arbejde med at spille hjernen stærk hos børn og unge.

Caroline Fredensborg
caroline@skoleskak.dk


Live Chat