Indskolingen i Spil

ISMS – ‘Indskolingen i Spil – flere Matematikkompetencer med Skoleskak’ er et samarbejde mellem Dansk Skoleskak, Frederikssund kommune og A.P. Møller Fondens Folkeskoledonation. Indsatsen tager udgangspunkt i den understøttende undervisning, hvor projektet vil styrke matematikkompetencer, matematiktalent, læring og trivsel hos elever i indskolingen.

Baggrunden for ISMS er at styrke elevernes matematikkompetencer. Her har skoleskak og særligt SKAK+MAT® konceptet vist sig som en effektiv metode til at styrke matematikkompetencer for alle elever. ISMS startes op i Frederikssund kommune, hvor der indsamles viden om uddannelses- og læringsaktiviteter. Indsatsen består af:

 

  • 3 dages ekstern uddannelse af lærere og pædagoger
  • 2 dages intern uddannelse i egen praksis
  • Hotline til læringskonsulenter
  • Ugentlig skoleskak med SKAK+MAT® i den understøttende undervisning
  • Lokal Vidensdag
  • Kommunemesterskab

 

Kontakt Dansk Skoleskak på laer@skoleskak.dk / 3049 0580 for mere information om projektet.

ssd-skoleskak-dk
Live Chat