Pige-DM 2024

10mar10:0016:30Pige-DM 2024Skakkens Hus - hjernens motionscenter®, Sølvgade 15, 1307 København10:00 - 16:30

Detaljer

Dansk Skoleskak har hermed fornøjelsen af at invitere til Pige-DM 2024, der afholdes søndag den 10. marts i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®, Sølvgade 15, 1307 København K.

Skakkens Hus – hjernens motionscenter® ligger tæt ved Kongens Have i København kun 450 m. fra metro og 10 min. fra Nørreport Station. Der er gratis parkering (søndage på offentlige p-pladser).

STÆVNESTART

Stævnet starter søndag kl. 10 – registrering fra kl. 09:30. Stævnet forventes afsluttet kl. 16:30.

GRUPPEINDDELING

1. Deltagere, der fylder 17, 18, 19 eller 20 år i kalenderåret.
2. Deltagere, der går i 9. eller 10. kl. og/eller fylder 16 år i kalenderåret.
3. Deltagere, der går i 7. eller 8. kl.
4. Deltagere, der går i 5. eller 6. kl.
5. Deltagere, der går i 3. eller 4. kl.
6. Deltagere, der er førskolebørn eller går i 0., 1. eller 2. kl.

AFVIKLING

Der spilles 7 kampe. Aldersgrupper kan blive lagt sammen, så der er deltagere nok i grupperne. Betænkningstiden er 20 min. + 2 sek. per træk til hver spiller til partiet – et parti forventes at vare max. ca. 45 min.

PRÆMIER

Der er præmie til hver fjerde deltager.

FORPLEJNING

Der er et lille udsalg med drikkevarer og snacks. Det er også muligt at handle i Skakshoppen.dk, der har åbnet Danmarks største skakbutik i Skakkens Hus – hjernens motionscenter®.

PROGRAM

09:30 Ankomst
10:00 Velkomst
10:15 1. runde
11:10 2. runde
12:00 3. runde
12:50 4. runde
13:40 5. runde
14:30 6. runde
15:20 7. runde
16:15 Afslutning og præmieoverrækkelse
16:30 God tur hjem!

PRIS

Stævnet koster 100 kr. pr. deltager.

TILMELDING

Fristen for tilmelding er 1. marts 2024 via Pigedm.dk, hvor du også betaler.

MEDLEM AF DANSK SKOLESKAK

En forudsætning for at deltage er medlemskab af Dansk Skoleskak. Spiller du allerede skoleskak, er du sandsynligvis allerede medlem via din skole eller skakskole (se Skoleskak.dk/kort).

Er du ikke tilknyttet en skole/skakskole med skoleskak, skal du være individuelt medlem af Dansk Skoleskak. Det koster kr. 150 pr. år og tegnes ved henvendelse til info@skoleskak.dk, hvorefter vi sender indbetalingsoplysning mv.

SPØRGSMÅL

Kontakt dm@skoleskak.dk / 3049 0580.

Venlig hilsen Dansk Skoleskak

Tidspunkt

(Søndag) 10:00 - 16:30

Lokation

Skakkens Hus - hjernens motionscenter®

Sølvgade 15, 1307 København

Ingen Kommentarer

Undskyld, men kommentarformularen er lukket lige nu.

Live Chat