En kuffert fuld af skoleskak

En kuffert fuld af skoleskak

Fra og med i dag kan alle via www.skoleskak.dk få adgang til Dansk Skoleskaks nye materialekuffert, som indeholder alt fra spændende film over sjove lege til udfordrende opgaver, alle sammen med den ene ting til fælles, at de handler om skoleskak. Materialekufferten er en unik mulighed for at hente idéer til arbejdet med skoleskak inden for rammerne af undervisningstimerne, og du kan som lærer finde skoleskakmaterialer til blandt andet matematik, engelsk og samfundsfag – for elever på alle klassetrin. Samtidig er materialekufferten et fantastisk inspirationskatalog til skoleskakklubberne efter skole, f.eks. med vejledninger til aktive skoleskaklege som kondiskak (se billedet) og Peters Hjul.

Vi i Dansk Skoleskak håber, at I vil finde materialet inspirerende, og at I vil bruge det i jeres undervisning, i skoleskakklubberne, i skoletimerne og i emneuger. Hvis I mangler brætter, brikker, urer eller andet, kan I altid købe dem i Dansk Skoleskaks webshop, www.skakshoppen.dk.
.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk