25 nov 2024 Tak for et fantastisk DM 2024!
HJERNEDYST, FOREDRAG OG LYNSKAK!
Fredag d. 22 november gik det løs på Den Frie Lærerskole i Ollerup, da 212 spillere gav hånd og derved officielt startede DM i Skoleskak & Læringsfestival 2024.
Dagen efter skulle størstedelen af runder spilles, men inden da startede dagen ud med fællessang og flaghejsning, efterfulgt af oplæg med stormester Allan Stig Rasmussen: et for spillere og et for forældre.
Så blev det tid til at lægge hjernerne i blød i PLAYZONE, hvor de skarpe unge dystede i dagens 5 runder.
Aftenen sluttede af med hygge og afslapning i form af på fri leg, lynskakturnering og en tur i svømmehallen.
Søndag formiddag blev turneringens sidste runder spillet inden de nye Danmarksmestre blev kåret til præmieoverrækkelsen. DUFFY! stod klar til at give hånd til alle spillere og tage billeder med vinderne.
Forældre, lærere og søskende var rigtige gode til at bidrage til den gode stemning i hallen, til morgensang og til de andre sociale aktiviteter. Alle gav en hånd til at holde stedet pænt, hjælpe til, hvor der var brug for det, og holde en respektfuld distance til spillerne når de skulle koncentrere sig på brætterne.
Tusind tak for det – det er god skoleskakstil.
Tillykke til alle vindere og til Fyns Kredsen, som vandt Bedste Kreds.
Se resultaterne på Skoleskak.dk/dm2024
Tak til Marius Pedersens Fond, Den Faberske Fond, Fonden for Fynske Bank og SvendborgEvent for at støtte DM & Læringsfestival 2024.