19 jun 2018 Bliv klar til et nyt skoleår
Til efteråret udbydes der efteruddannelsestilbud til alle lærere og pædagoger, der ønsker at være en del af en landsdækkende, social og anderledes undervisningsmetode.
På uddannelsen får du som deltager styr på de grundlæggende pædagogiske metoder til undervisning i skoleskak, planlægning af et undervisningsforløb med skoleskak og alternative skoleskak-læringsaktiviteter.
Undervisningen bygger på aktiv deltagelse – dog kræver uddannelsen ikke forhåndskendskab til skakspillet. Udover at du bliver indviet i skakreglerne, vil du også prøve kræfter med aktive skoleskak-aktiviteter såsom actionskak.
Uddannelsen får stor ros blandt tidligere deltagere, der tæller mere end 450 lærere og pædagoger fra hele landet.
Læs anmeldelse af skoleskaklærer-uddannelsen på Folkeskolen.dk.
Det arbejder du med
Formidling af skakregler og pædagogiske metoder
Planlægning af undervisningsforløb
Alternative læringsaktiviteter med skoleskak
Skoleskak og matematik
Skoleskak og forebyggende specialundervisning
Det får du med
Vejledning i opstart af skoleskak
Lærermaterialer og coaching i anvendelse
1. års medlemsskab af Dansk Skoleskak
Fuld forplejning og deltagerbevis
Introduktion til Skolernes Skakdag og andre events
FANTASTISK KURSUS.
DET MEST VÆRDIFULDE OG BRUGBARE I MIN 10-ÅRIGE LÆRER-KARRIERE.
Rune Carlsen, lærer, Poulstrup Friskole & Børnehus
Nyeste teori, bedste praksis
Med Skoleskaklærer-uddannelsen® bliver du som lærer eller pædagog rustet til at undervise i skoleskak. På baggrund af nyeste viden på områdetog med erfaring fra bedste praksis, får du værktøjerne til at opstarte skoleskak på din skole, så alle elever styrker deres faglige og sociale kompetencer – i ét og samme træk.
Det gælder også de udfordrede elever, der har brug for ekstra støtte i undervisningen. Skoleskak styrker elevernes matematiske kompetence, men også deres evne til at koncentrere sig. De lærer at tænke sig om og vente på, at andre tænker sig om.
UDDANNELSER EFTERÅR 2018
Spørgsmål? Kontakt laer@skoleskak.dk / 3049 0580.