Åbne Odensemesterskaber i IKEA

Åbne Odensemesterskaber i IKEA

Skoleskak 001 IKEALørdag den 20. september afholdte Fyns Skoleskak årets traditionelle optaktsstævne, nemlig De åbne Odensemesterskaber. Som noget nyt afvikledes det i godt samarbejde med IKEA – i deres rummelige cafeteria.

I 2010 deltog 60 spillere og de sidste 3 år kun i underkanten af 40. Om det var stedet der var mere tiltrækkende i år, det er svært at sige, men i hvert fald blev udviklingen vendt, så ikke færre end 62 deltagere var med i år.

Børnene syntes, at det var et interessant sted at spille skak – med masser af mennesker og billig mad/drikke i kantinen. Stedet gav da også forældrene lidt ekstra aktivitetsmuligheder.

Skoleskakmæssigt var det også flot, at 4 rare børn fra Århus deltog i år. Turneringen kørte efter samme aldersopdeling, som også bruges ved kreds- og danmarksmesterskaber, hvor F altså er de yngste. Vinderne for dagen blev:

F: Lucas Høyberg, Krarup Friskole

E: Mikkel Strandby Hansen, Svindinge Friskole

D: Jacob Dyekjær, Hinnerup. Bedste fynbo som nr. 2: Frida Harndahl, Nr. Åby

C: Kaare Veng Basse og Rasmus Wraae, begge Nr. Åby, delte 1. pladsen

B: Mads Hansen, Nr. Åby

A: (årgang 1994-97) havde ingen deltagere

For mere info kan  du se hele resultatlisten, finde skoleskak i dit lokalområde og kontakte din lokale kreds.

Fyns Skoleskak siger tak for en fantastisk dag, og håber at se mindst lige så mange glade skoleskakspillere til næste års turnering.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat