Åbne Odense Mesterskaber 2015

Åbne Odense Mesterskaber 2015

Åbne Odense Mesterskaber 2015Lørdag den 19. september afvikledes ‘De åbne Odensemesterskaber’ på Fyn. For anden gang i godt samarbejde med IKEA, hvor der var aktivitetsmuligheder for hele familien.

Sidste år satte ikke færre end 62 deltagere sig bag skakbrætterne, og i år var der også godt fyldt op i IKEAs rummelige cafeteria, hvor 52 fynboer og 2 jyder havde meldt deres ankomst. Tallerupskolen i Tommerup og Verninge Skole deltog for første gang, og således var der mange deltagere fra det vestfynske.

Spillemæssigt var det værd at bemærke, at skakklubben FREM, Odense, nu har både flest deltagere og flest topplaceringer.

Turneringen kørte efter samme aldersopdeling, som også bruges ved kreds- og danmarksmesterskaber, hvor F altså er de yngste. Vinderne for dagen blev:

F: Kristian Andersen, FREM

E: Bastian Kehrer, FREM

D: Jonathan Jacobsen, FREM

C: Christian Rigsmose, Odense Skakskole

B: Markus Maagaard, FREM

A: Nikolaj Vest, Rosengårdskolen

For mere info kan  du se hele resultatlisten, finde skoleskak i dit lokalområde og kontakte din lokale kreds.

Fyns Skoleskak siger tak for en fantastisk dag, og håber at se mindst lige så mange glade skoleskakspillere til næste års turnering.

Spørgsmål? Kontakt Fyns Kredsen, fyn@skoleskak.dk/ 3049 0580.

Dansk Skoleskak
info@skoleskak.dk


Live Chat