Jobnyt

Jobnyt

KUNDESERVICE OG BUTIKSANSVARLIG I DANSK SKOLESKAK

Dansk Skoleskak søger en medarbejder, der kommer med energi, tager ansvar og brænder for at give kunder og besøgende en god oplevelse.

Vi er et lille sted, hvor vi løser flere forskellige opgaver, så det er afgørende, at du trives i en hverdag med forskellige typer opgaver – også samtidig. Du bliver ankeret i vores kundeservice og får ansvar for den daglige drift af Skakshoppen i Skakkens Hus i Sølvgade. Her er du med til at skabe et indbydende sted, hvor besøgende føler sig velkomne og får god vejledning.

Arbejdsopgaver inkluderer:

  • Kundeservice: Vejledning via telefon og chat om Skakshoppens og Dansk Skoleskaks produkter.
  • Butiksansvar: Ansvar for den daglige drift, salg og varepræsentation, så butikken fremstår indbydende og velorganiseret.
  • Kings Café: Være en nærværende vært, tage imod de besøgende og vejlede om produkter og husets tilbud.

Ved behov hjælper du også lejlighedsvis med praktiske opgaver i webshoppen, eksempelvis ordrehåndtering og pakning af varer.

Du behøver ikke være ekspert, men kendskab til skakspillet og gerne en interesse eller passion for det er en klar fordel. Vi sørger for oplæring i produkterne og har produktspecialister, du kan trække på. Det vigtigste er, at du tager ansvar og trives i kontakten med kunder og besøgende.

Læs mere om stillingen her

Søg stillingen her

Støt Dansk Skoleskaks arbejde med at spille hjernen stærk hos børn og unge.

Caroline Fredensborg
caroline@skoleskak.dk


Live Chat