Nyt Magasin ude nu

Nyt Magasin ude nu

NYT NUMMER AF MAGASINET SKOLESKAK

Magasinet Skoleskak ligger klar til at blive læst landet over på Dansk Skoleskaks medlemsskoler.

I Magasinet kan du bl.a. læse om Isabella Chen, der er Danmarks yngste mesterspiller. Selvom hun kun er 11 år, har hun vundet Pige-DM flere gange og træner til daglig med kvindelandsholdet.

Du kan også læse historien om Vitus Bondo Medhus, der har sat gymnasiet på pause for at jagte drømmen om at blive skakspiller på det allerhøjeste niveau. I dag har Vitus fået titlen som IM (International Mester) og dyrker skakspillet på fuld tid.

Magasinet fortæller også om Landsfinalen, hvor 1.260 seje skoleskakkere dystede på maksimal hjernekraft, og om det kommende Skakkens Hus – hjernens motionscenter®, hvor Danmarks største skakbrik skal stå.

Til den kvikke læser er der nye opgaver og præmier på højkant, hvis man er skrap nok til at løse dem.

Magasinet Skoleskak bliver sendt ud til de skoleskakansvarlige, så hold øje med posten, så eleverne kan få gavn af det gode læsestof. Kontakt magasin@skoleskak.dk, hvis du ikke kan finde dem.

LÆS TIDLIGERE UDGAVER AF MAGASINET SKOLESKAK

Hvis du savner mere af Magasinet Skoleskak, kan du tidligere udgaver af magasiner online via Mit.skoleskak.dk.

Støt Dansk Skoleskaks arbejde med at spille hjernen stærk hos børn og unge.

Sylvester De Marco
sylvester@skoleskak.dk


Live Chat